Vens tale ved polterabend

Kære Ken!
Så er timeglasset ved at rinde ud, og påny skal et ungt lovende menneske ofres på det hellige ægteskabs alter! Der har jo - det bør ikke være nogen hemmelighed - været bud efter dig flere gange. Men ved et mirakuløst held har du i så at sige sidste øjeblik undgået din skæbne.
Nu ser det derimod ud til, at du sidder fast i saksen, og det er et betænksomt træk af dig, at du har inviteret en udsøgt kreds af venner til din polterabend.
Man kan ikke sige, at du marcherer med lukkede øjne ind i ægteskabets omklamring. Flere af dine bedste venner, blandt andet jeg selv, har jo forlængst dannet eksempel. Vi troede ærligt talt, at du havde lært tilstrækkeligt heraf til at være yderst forsigtig. Men sådan skulle det åbenbart ikke gå. Nå, vi kan jo heller ikke allcsammen lære af andre menneskers fejltagelser. Nogle af os er ganske enkelt nødt til at være de andre mennesker!
Om den dame, som du nu skal til at dele telefon med, kan meget godt siges. Både om hendes skønhed og hendes væsen. Det vil du få meget at høre om i morgen, så det emne vil vi ikke fordybe os i på denne festaften.
Derimod har jeg lov til at give dig et lille godt råd med på vejen. Det er sådan set opskriften på det ideelle ægteskab, jeg gerne vil overgive dig. Nu har jeg selv været gift i mere end otte år. Min kone har hele tiden givet mig lov til alt, hvad jeg ville, ligesom hun altid selv har gjort nøjaktigt som jeg ønskede. Det er i store træk gået ganske fint. Jeg kan kun anbefale Birte og dig at indrette jer på tilsvarende måde.
Der løber en historie i byen om, at du fik Birte på en lidt usædvanlig måde. I var, har jeg hørt, to unge mænd, der kunne komme på tale som brudgom. I slog plat og krone om hende. Du tabte. Da det var en fast aftale, at taberen skulle gifte sig med hende, blev det altså dig, der fik hende! Jeg tør ikke indestå for, at denne beretning er helt i overensstemmelse med de faktiske forhold. Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig ikke at fortælle den videre til din tilkommende!
Iøvrigt talte jeg undervejs herhen med en af vennerne. Ja, sagde jeg, Ken har jo altid været en handlingens mand. Nå, ja, svarede vor ven, sommetider er en handlingens mand bare en fyr, der mærker jorden brænde under sig! Herimod må jeg imidlertid protestere på det kraftigste. Der er absolut ingen hasteanledning til at Ken indtræder i ægtestanden. Ganske vist har Birte presset enormt på - og hendes mor og søstre ligeledes - men det man kunne kalde tungt
vejende argumenter, har de dog ikke kunnet fremlægge.
Iøvrigt må vi formode, at din kommende hustru til tider får det ret ensomt. I betragtning af, at dit arbejde, Ken, fører dig på så mange rejser. Det må vi se at råde bod på. Det er jo i sådanne situationer, at man skal mærke, man har venner. Så, hvis du blot vil give os et praj, så skal vi nok springe til og underholde damen i de ledige periodcr. Måske har du endda så meget overblik over situationen, at vi allerede om kort tid kan indlede en egentlig turnusordning.
Iøvrigt bliver det jo næppe det samme som tidligere at rejse fra det ene sted til det andet. For dig, Ken, mener. jeg. Du bliver jo nød til i anstændighedens navn at bryde med de små veninder, som hidtil har forsødet din omstrejfen i provins og udland. Jeg kender ikke forbindelsernes anta!, deres karakter og varighed; men hvis du følger i familiens fodspor, så har du utvivlsomt rodet dig ind i meget! Jeg mindes således din lillebror, som begyndte at sejle, da han var sytten. Allerede efter få måneders forløb havde han fået tilnavn af maritim bigamist, idet han havde to eller fIere kærester i hver havn, hvol skibet lagde ind.
Vi håber, at samlivet med Birte må forme sig således, at du selv glemmer den flygtige kærlighed, du ellers måtte have hengivet dig til af mangel på den store og eneste. Især er vi spændt på at høre dig fortælle os nærmere om bryllupsnatten, og om det hele virkelig var så vidunderligt, som de skriver om i bøgerne!
Herudover håber vi, at dit ægteskab må blive ideelt i enhver henseende. Du ved utvivlsomt, at der findes nogle ganske korte sætninger, som ganske enkelt er de skønneste i en kvindes ører. De lyder: Jeg elsker dig, - I dag har jeg Iavet maden, og nu skal vi spise. - Du er tilgivet, - Sov bare længere. - Behold resten. - Samt, om nogle år: Du har påny slanket dig!
Men naturligvis må du også forberede dig på visse ubehageligheder. Især i begyndelsen. Selv husker jeg tydeligt, da min egen viv dagen efter brylluppet startede med at servere sortsvedent franskbrød for mig. Jeg må have set meget bestyrtet ud; men hun tog det fra den overlegne side og sagde bare: Herregud, Arne, det er jo kun første gang, at jeg er gift.
Vi håber inderligt for dig, Ken, at det må gå dig godt i dit ægtskab; men vi forstår også, at du trænger til at drikke dig mod til. Derfor vil vi gå sent i aften. Gæsterne skal i hvert fald ikke være fulde til nogen bestemt tid.
Skal vi alle løfte glassene og drikke Kens skål!