I dag er det 11. april
● Man lærer ikke at kende folk i kirke og bøn, men i handel
og vandel.
Se mere...
● 11. april er dag 101 i året i den gregorianske kalender
(dag 102 i skudår). Der er 264 dage tilbage af året.
● Leos dag. Leo den Store var pave fra 440 til sin død i 461.
Han overtalte Hunner-kongen Attila til at undlade at plyndre Rom og trække sig
tilbage fra Italien.
Historie
1689 - Vilhelm 3. af England og Mary 2. Stuart krones i London
som regenter af Skotland.
1713 - Den Spanske Arvefølgekrig afsluttes med, at Filip 5.
anerkendes som Spaniens konge mod til gengæld at afstå fra den franske trone. England
får Gibraltar.
1814 - Napoleon den 1. af Frankrig abdicerer og sendes i
eksil på øen Elba, mens Ludvig 18. bliver konge af Frankrig.
1901 - Arbejdstilsynet oprettes som Arbejds- og
Fabrikstilsynet.
1905 - Albert Einstein offentliggør sin relativitetsteori.
1916 - Nævningeinstitutionen indføres i Danmark.
1919 - Den internationale arbejderorganisation (ILO)
grundlægges.
1924 - Thorvald Stauning danner Danmarks første
arbejderregering og skriver historie, da han udpeger verdens første kvindelige
minister, Nina Bang, som undervisningsminister.
1933 - Ved lov forbydes det medlemmer af politiske
foreninger i Danmark at bære uniform.
1945 - Hannover i Tyskland falder til de allierede styrker.
1961 - Bob Dylan har sin professionelle sanger-debut, da han
om aftenen synger i Greenwich Village i New York City. Han sang blandt andet Blowin'
in the Wind.
1968 - Den tyske studenterleder Rudi Dutschke bliver skudt i
Berlin. Han overlever dog, men forlader sit hjemland og ender senere i Århus,
hvor han i 1979 dør af følgevirkningerne fra attentatet.
1979 - Ugandas diktator gennem 8 år, Idi Amin, flygter fra
landet, da styrker fra Tanzania og ugandiske oprørsstyrker indtager
hovedstaden Kampala.
1992 - Ved en ekstraordinær kongres i socialdemokratiet
bliver partiformand Svend Auken væltet og næstformanden Poul Nyrup Rasmussen
valgt til ny formand. Stemmetallene lød på 359 mod 187. Det er første gang, en
partiformand i Socialdemokratiet blev væltet.
1999 - DSB får en bøde på 2 millioner kr. af Trafikministeriet
for store forsinkelser på S-togsnettet.
2001 - Australiens fodboldlandshold vinder i en
kvalifikationskamp til VM i fodbold 2002 med 31-0 over Amerikansk Samoa,
hvilket er den største internationale sejr i fodboldens historie.