I dag er det 14. februar og Valentinsdag
● Bedre er den gren, der bøjes, end den der brister.
Se mere...
● 14. februar er dag 45 i året, i den gregorianske kalender.
Der er 320 dage tilbage af året (321 i skudår).
● Valentinus' dag. Skt. Valentin dækker over 3 helgener, der
alle led martyrdøden. Det fortælles, at fuglene begyndte at parre sig på hans
navnedag, som blev erklæret omkring 498 af pave Gelasius. Se videre Valentinsdag.
● Valentinsdag, som fejres 14. februar, er kendt som "de
elskendes helligdag". På denne dag udveksler par kort, blomster, chokolade
eller andre former for kærlige gaver.
Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med
den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i
dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske
guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et
vigtigt element i festen.
Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og
blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var er stadig
usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske
soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og
fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i
fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske
kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.
Afholdelse af valentinsdag i Danmark er en forholdsvis ny
tradition. I Finland, hvor dagen har været fejret siden 1989, er det den
næstvigtigste sæson for afsendelse af postkort med 5-5½ mio. valentinskort. USA
må siges at være foregangsland for helligdagen. Der sendes hvert år 192 millioner
valentinskort.
I Brasilien bliver dagen fejret den 12. juni – kaldes
"Dia dos Namorados"
I populærkulturen har valentinsdag dannet ramme for
splatterfilmene My Bloody Valentine (1981) og genindspilningen My Bloody
Valentine 3D (2009), samt for den romantiske komedie Valentine's Day (2010).