I dag er det 29. juli
● »Du har nemt ved at synge, du betaler ingen skat,« sagde
bonden til lærken.
Se mere...
● 29. juli er dag 210 i året i den gregorianske kalender
(dag 211 i skudår). Der er 155 dage tilbage af året. Denne dag er Ólavsøka, Færøernes
nationaldag og højeste festlighed.
Historie
1030 - Den norske konge Olav (den Hellige) og hans mænd
møder Kalv Arnesøn ved Stiklestad. Olav og en stor del af hans hær falder i
slaget.
1282 - Kong Erik Klipping underskriver en håndfæstning og
giver dermed afkald på den uindskrænkede kongemagt. Der indføres danehof, en
slags parlament.
1565 - Skotlands dronning Marie Stuart gifter sig med sin
fætter lord Darnley i Edinburgh.
1588 - Den engelske flåde under ledelse af Charles Howard og
Francis Drake slår den uovervindelige spanske armada på mere end 130 skibe ud
for Plymouth.
1814 - Der påbydes undervisningspligt for alle børn fra det
7. år til konfirmationen. Kommissionen har siddet siden 1789.
1836 - Triumfbuen i Paris indvies.
1920 - Den første luftpostflyvning over det amerikanske
kontinent gennemføres fra New York til San Francisco. Det er ikke helt
ufarligt: Af de første 40 piloter omkommer 31 i tjenesten. Der bliver
regelmæssig drift fra 1924.
1930 - Luftskibet R100 tager ud på sin første passagerflyvning
fra England til Canada.
1948 - I London åbnes de 14. olympiske lege i moderne tid på
Wembley Stadion efter en pause på 12 år på grund af 2. verdenskrig.
1949 - BBC begynder regelmæssig udsendelse af vejrmeldinger.
1952 - Lis Hartel vinder sølv i skoleridning ved OL i
Helsingfors.
1957 - Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) bliver
grundlagt med hovedkvarter i Wien. Agenturet er FN's organ for fredelig
udnyttelse af kerneenergi.
1958 - Det amerikanske rumfartsagentur NASA etableres på
basis af forløberen NACA.
1967 - Under fejringen af byens 400-års jubilæum rammes Caracas
i Venezuela af et jordskælv med omkring 500 døde til følge.
1973 - Ved en folkeafstemning i Grækenland godkendes det, at
kongedømmet afskaffes, og at Georg Papadopoulos indsættes som præsident.
1975 - Ved et ublodigt militærkup i Nigeria afsættes general
Yakubu Gowon, mens han er til topmøde i Organization of African Unity.
1979 - Nigeria nationaliserer British Petroleums resterende olieinteresser
i landet.
1979 - 7 omkommer og 113 kvæstes, da den baskiske
frihedsbevægelse ETA bomber to banegårde og en lufthavn i Spanien.
1981 - Prinsen af Wales og tronfølger til den engelske trone
Charles vies til lady Diana Spencer i St Paul's Cathedral.
1987 - Rigsrevisionen kritiserer skarpt Feriefonden for i
løbet af ét år at have bevilget det LO-ejede Dansk Folkeferie 547 mio kr, mens
der kun er givet 15 mio kr til andre formål.
1988 - En ekspedition i Nordøstgrønland finder en hidtil
ukendt beretning fra Mylius-Erichsens Danmark Ekspedition 1906-08.
1992 - Et nyt hold FN-inspektører gennemfører undersøgelsen
af landbrugsministeriet i Irak uden at finde dokumenter eller materiale, som
kan sættes i forbindelse med våbenprogrammer.
1992 - Den tidligere østtyske leder Erich Honecker ankommer
til Berlin, sigtet for anklager om drab ved Berlinmuren. Honecker har tilbragt
de seneste otte måneder i Chiles ambassade i Moskva.
1993 - Israels højesteret frikender den dødsdømte John
Demjanjuk, der er anklaget for at være kz-bødlen Ivan den Grusomme for alle
tiltalelser.
1994 - Den tidligere italienske premierminister Bettino
Craxi idømmes 8½ års fængsel for bedrageri.
1994 - To personer, heraf en læge iført skudsikker vest,
skydes og dræbes ud for en abortklinik af abortmodstandere i Florida.
1996 - Kina udløser en kerneeksplosion ved Lop Nor, som
måler 4,3 på Richterskalaen.
2001 - Lance Armstrong vinder Tour de France for tredje
gang.
2005 - Michael E. Brown og et Mount Palomar-baseret astronomisk
team offentliggør opdagelsen af dværgplaneten Eris. Opdagelsen blev gjort den
8. januar 2005 fra billeder taget den 21. oktober 2003.