Logo

Fodbold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Fodbold (i den engelske terminologi kaldet soccer, der er udledt af betegnelsen Association football) er den mest udbredte holdsport i Europa, Sydamerika og mange andre steder i verden. Det spilles af to hold med hver 11 spillere.
Dog er der i visseturneringer tilladt udskiftningsspillere, og i dag består et hold de fleste steder af 12 mand, idet der tillades en enkelt udskiftningsspiller. Ideen med spillet er at sende bolden i modstandernes mål og vinde kampen ved at lave flest mål.
Fodbold spilles organiseret under flere organisationer i Danmark, hvor spillet betegnes som national-sporten. Det varetages dog i første række af Dansk Boldspil-Union (DBU).

Banen er rektangulær og kan være fra 45-90 m bred og fra 90-120 m lang. På diagrammet ses en almindelig gennemsnitsbane. Overfladen er almindeligvis af græs, men kan dog være af grus eller ler, blot den ikke er farlig for spillerne.
I hver ende er der et mål, et målfelt og uden om det igen et større straffesparkfelt. Målstængerne og overliggeren skal være ensartet og af samme bredde som mållinien.
Sidelinierne og mållinien regnes som en del af banen. Dvs. at bolden skal være helt over linierne for at regnes ude af spil eller i mål. I hvert hjørne af banen står hjørneflagene, der skal være mindst 1,50 m høje og ikke spidse i enden af hensyn til spillerne. Man kan også have flag på sidelinien ud for midterlinien, men hvis de benyttes, skal de stå mindst 1 m fra sidelinien.

Bolden er lavet af læder eller andet godkendt materiale, pustet op ved hjælp af en gummiblære. Ved kampens start skal den veje 14-16 ounze (396-453 g) og have et tryk, der svarer til 1 atmosfære ved havets overflade. Omkredsen for en senior-fodbold skal være 68-71 cm. Bolden må ikke skiftes ud i en kamp, medmindre dommeren giver sin tilladelse.

Officials. En dommer (a) leder kampen og hjælpes af to linievogtere (b). Dommeren er samtidig tidtager, og han har ret til at afgøre, om banen overhovedet er til at spille på, eller om en kamp skal afbrydes på grund af dårligt vejr eller tumulter på tilskuerpladserne osv. Desuden er det ham, der i første række afgør, om der er tale om lovovertrædelser el. lignende. Han kan dog her modtage råd fra linievogterne, men er ikke bundet til at rette sig efter deres henvisninger. End ikke ved offside-kendelser. Men det er dog almindeligt, at dommeren retter sig efter linievogternes afgørelse i
disse situationer. Linievogterne bevæger sig på hver sin halvdel af sidelinien diagonalt over for hinanden. Dommeren signalerer med fløjte og linievogterne med flag.

Holdene. Hvert hold består af 10 mark-spillere, en målmand og de fleste steder en udskiftningsspiller.

Udskiftningsspillere. Nogle steder og i nogle kampe tillader man både to og tre. Når en spiller først er blevet udskiftet, kan han ikke vende tilbage til kampen. Dommeren skal have besked, når en udskiftning finder sted. Hvis en målmand bliver skadet, har en mark-spiller lov til at gå i mål, men skal også her have dommerens tilladelse, og spilleren skal iklædes en trøje, som klart adskiller ham fra de andre spillere.

Spilletid. Kampen spilles for seniores over to halvlege af 45 minutter, kortere tid, hvor der er tale om ungdoms- og damekampe. Holdene bytter side ved halvtid.
Efter reglerne må pausen ved halvtid kun vare 5 minutter, men det kan dog ændres efter tilladelse fra dommeren, og i langt de fleste store fodboldkampe verden over holder man en pause på 10 minutter. Dommeren kan lægge tid til ved begge halvleges afslutning, hvis han føler, der er gået tid tabt af ekstraordinære grunde, som f.eks. skader og lignende. Hvis der er dømt et straffespark, skal det tages, selvom tiden er udløbet. Boldbehandlingen. Med undtagelse af indkast, når bolden har været ude af spil, er målmanden den eneste spiller, som har lov til at røre bolden med hænderne eller armene, og det må han kun gøre inde i sit eget straffespark-felt.
Til gengæld må en spiller bruge enhver anden del af kroppen til at behandle bolden med. I almindelighed regner man med fire hovedgrene af boldbehandling i fodbold:
1 fødder
2 hoved
3 knæ og lår
4 bryst.

Påklædning. Målmanden skal bære en anden farve trøje, så han klart adskiller sig fra de andre spillere og dommeren. Alle andre spillere på holdet skal bære ens spilledragter bestående af trøjer eller skjorter, korte bukser og strømper. Benskinner er ikke obligatoriske for seniores, men i mange lande i ungdomskampe. Støvler må have knopper eller specielle forhøjninger i sålen, for at spillerne kan stå fast. Knopperne skal være af solidt læder, gummi, plastic, aluminium eller lignende materiale, men de skal være runde og må ikke være mindre end 1,3 cm i diameter eller mere end 2 cm lange. Knopper, der er fabrikeret som en direkte del af sålen, skal være af relativt blødt materiale, og skal have en minimums-diameter på 10 mm.
Handsker bruges ret ofte af målmændene. Nummer bliver almindeligvis båret på ryggen af trøjen.
Spillerne må ikke bære noget, der kan forårsage skader på modspillerne. Det kan f.eks. dreje sig om armbåndsure og især farlige knopper. Derfor er det almindeligt, at en dommer inspicerer spillernes støvler før kampen, og han kan nægte spilleren ret til at spille, indtil forholdet er bragt i orden.

Scoring. Der er mål i fodbold, når hele bolden har passeret mållinien mellem mål stængerne og overliggeren. Det er dog en forudsætning, at angriberne ikke forinden har begået en lovovertrædelse.
Resultatet. Holdet, der scorer flest mål, vinder. Hvis resultatet er uafgjort, forbliver det sådan i mange turneringer, blandt andet i danske turneringer. Hvert af holdene får så et point i deres turnerings-tabeL Til gengæld får en vinder to points og en taber 0. Men i nogle turneringer skal man finde en afgørelse. I sådanne tilfælde kan man lægge ekstra spilletid til, almindeligvis to halvlege af 15 minutter, umiddelbart efter de oprindelige 90 minutter. Står det stadig uafgjort, kan man afgøre kampen ved en straffespark-konkurrence, mens det efterhånden er yderst sjældent, at afgørelsen findes ved lodtrækning.
Et system med, at mål scoret på udebane tæller dobbelt, er med et vist held indført i flere internationale turneringer, hvor der spilles dobbeltkampe (ude og hjemme).
I Danmark forsøger man nu dets effekt i nogle ynglinge- og dameturneringer.
Spillets start. Før kampen trækker de to holds anførere lod om retten til at give bolden op (starte kampen) eller vælge baneside.
Når dommerens startfløjte lyder, skal det hold, der giver bolden op, med et spark bringe bolden ind på modstandernes banehalvdel. Når det sker, skal alle spillere være på deres respektive banehalvdel, og ingen modspiller må komme ind på det andets holds banehalvdel, før bolden er spillet.
For at bolden er spillet, skal den rulle mindst en længde, der svarer til dens egen omkreds. Spilleren, der tager det første spark, må ikke røre bolden igen, før den er blevet rørt af en anden spiller.
Efter hver scoring startes spillet på samme måde af modstanderne, ligesom ved starten af anden halvleg.
Hvis dommeren under kampen stopper spillet, mens bolden er i spil, men uden at det skyldes en lovovertrædelse, startes spillet igen med et dommerkast på det sted, bolden var, da kampen blev stoppet.
Dommeren lader bolden falde mellem to spillere, og ingen af dem må røre bolden, før den har ramt jorden.

Ude af spil. Bolden er ude af spil, når den er helt over grænselinierne, eller når dommeren har stoppet kampen. Spillet startes igen med et indkast, når bolden er gået ud over sidelinierne, med et målspark eller hjørnespark, hvis den har passeret baglinien, med et "kick off" på midten hvis der er scoret, eller med dommerkast.
Et indkast tages hvor bolden gik ud over sidelinien. Det tages af holdet som ikke rørte bolden sidst, da den gik ud.
Bolden skal kastes i spil med begge hænder med et kast bagfra hen over hovedet. Kasteren skal have front mod banen. Når han slipper bolden skal en del af begge fødder rører jorden, enten bagved eller påsidelinien. Hvis disse regler overtrædes, får modstanderne i stedet indkastet.
Der kan ikke scores direkte på et indkast, og spilleren der kaster ind må ikke røre bolden igen, før den er blevet rørt af en anden spiller.
Et målspark gives til det forsvarende hold, når bolden har passeret dets mållinie, uden for målet, efter at den sidst er rørt af en modspiller.
Alle spillere har lov til at sparke målsparket. Bolden skal placeres i ro inde i målfeltet i den side, hvor bolden gik ud. Ved målspark skal bolden sparkes ud af straffesparkfeltet og den sparkende spiller må ikke røre bolden igen, før den er rørt af en anden spiller.
Alle modstandere skal være uden for straffesparkfeltet, indtil sparket er taget. Der kan ikke scores direkte på målspark.
Et hjørnespark gives til det angribende hold, hvis bolden er spillet ud over baglinien af en forsvarer. Det tages fra det lille område, der er markeret med en kvart-cirkel ved hjørneflaget. Det er ikke tilladt at flytte flaget, hvis spilleren mener, det står i vejen. Modstanderne skal være mindst 10 yards (9,15 m) væk, indtil sparket er taget (d.v.s. indtil bolden har bevæget sig mindst en distance, der svarer til boldens omkreds, 68-71 cm). Der kan godt scores mål direkte på hjørnespark, men spilleren, der sparker, må ikke røre bolden igen, før den har rørt en anden spiller.

Et frispark er enten direkte eller indirekte og tages det sted, lovovertrædelsen fandt sted.
Et direkte frispark er et frispark, hvorpå der kan scores direkte.
Et inddirekte frispark er et frispark hvorpå man ikke kan score direkte, men hvor bolden skal have rørt en anden spiller i mellemtiden.
Ved ethvert frispark skal alle modstanderne være mindst 9,15 m fra bolden, undtagen hvor der er dømt indirekte frispark mindre end 9,15 m fra målet.
I det tilfælde må modstanderne stå på mållinien. Hvis det forsvarende hold får et frispark i eget straffesparkfelt, skal bolden sparkes ud af feltet, og alle modstanderne skal være ude af feltet og må ikke komme ind igen, før sparket er taget.
Bolden skal ligge stille ved et frispark, og spilleren, der sparker, må ikke røre bolden igen, før en anden spiller har rørt den.

Straffespark. Enhver lovovertrædelse, der medfører direkte frispark giver straffespark, hvis den begås i en spillers eget straffesparkfelt.
Et straffespark tages fra straffesparkpletten. Alle spillere undtagen målmanden og spilleren, der skal sparke, skal være uden for straffesparkfeltet, mindst 9,15 m fra straffesparkpletten.
Spilleren, der tager sparket, skal sparke fremefter, og han må ikke røre bolden igen, før en anden spiller har rørt den.
Målmanden skal stå helt stille på mållinien og må ikke bevæge sine fødder, før bolden er sparket. Sparket tages om hvis:
- en spiller fra det forsvarende hold overtræder reglerne, og der ikke scores på sparket;
- det angribende hold med undtagelse af sparkeren overtræder reglerne, og der scores på sparket;
- begge holds spillere begår lovovertrædelse.
Hvis spilleren, der tager sparket, overtræder reglerne, f.eks, ved at sparke to gange til bolden, får det forsvarende hold et indirekte frispark.

Offside, En spiller er offside, når bolden spilles, hvis han er nærmere modstandernes mål end to modstandere og bolden. Dette gælder dog ikke, hvis:
- han er på sin egen banehalvdel;
- en modstander sidst har rørt bolden;
.. han modtager bolden direkte fra et målspark, hjørnespark, indkast,
- når der er dommerkast.
Skønt en spiller teknisk set kan være i offside-position bliver offsiden ikke dømt, medmindre dommeren føler, at han indvirker på spillet, generer en modspiller eller søger at opnå en fordel ved at være i offside-position.

Fejl og dårlig opførsel.
Direkte frispark. Der dømmes direkte frispark for følgende forsætlige lovovertrædelser:
- benspænd;
- greb i en modspiller med hænder eller arme;
- bolden spilles med hænder eller arme (naturligvis med undtagelse af målmanden) inde i straffespark-feltet) ;
- sparke eller forsøg på at sparke efter en modstander;
- voldsomt og farligt angreb på en modstander;
- tackling bagfra (medmindre modstanderen selv gør sig skyldig i obstruktion);
- slag eller forsøg på at slå en modstander;
- skub med hænder eller arme over for en modstander,

Et indirekte frispark dømmes for:
- farligt spil;
- regulær tackling, f.eks, med skulderen, hvis bolden ikke er inden for spilleafstand; 6 bevidst obstruktion af en modstander, som ikke forsøger at spille bolden, med den hensigt at forhindre ham i at nå den;
- angreb på målmanden medmindre målmanden holder bolden, obstruere en modstander eller er løbet uden for sit målfelt;
- når en målmand tager mere end 4 skridt med bolden, kaster den i luften og griber den eller slår den i jorden uden at aflevere
- Tackling uden at bolden er indenfor spilleafstand, den til an anden spiller, og når han med vilje trækker tiden ud;
- offside;
- en spiller tager kick off, kaster ind, sparker målspark, hjørnespark, frispark eller straffespark og rører bolden anden gang, før en anden spiller har rørt den;
- at kværulere over dommerens afgørelser;
- at gå ind og ud af banen uden dommerens tilladelse;
- når en spiller bliver udvist for en overtrædelse, som ikke er specielt defineret i lovene;
- usportslig optræden;
- at bruge en holdkammerat som støtte i forsøg på at komme højt op for at heade til bolden.

Advarsler og udvisninger. Dommeren skal give en spiller en advarsel, hvis denne:
- kommer ind i eller forlader spillet uden dommerens tilladelse;
- bliver ved med at overtræde lovene;
- kværulerer over dommerens afgørelser;
- gør sig skyldig i utilbørlig optræden,
Dommeren kan udvise en spiller for resten af kampen, hvis denne:
- griber til voldsomheder eller alvorlige overgreb på modstanderen;
- bruger utilbørligt sprog;
- bliver ved med at overtræde lovene, efter at have fået en advarsel.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (13 stemmer)
Siden er blevet set 7.574 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her