Royal krise når nye højder: TV-veteran Vagn Simonsen skriver
sang om Henrik-gate og Prins Henriks udmeldinger. Onsdag d. 9. aug. 2017
Melodi: Gl. dansk spejder-sang: 'Så længe som kartofler og
ho’det har en skræl…'
Tekst af Vagn Simonsen
Vi har en dejlig dronning, hun slider dagen lang,
så hjælp mig med at hylde hende med en lille sang:
Det danske tungemål er fyldt med skrig og skrål,
men I har også gode ord, det bedste lyder: – Skål!
Jeg skåler helst i rødvin, hvis den er fransk og go‘
og kommer fra mit eget slot, mit dejlige chateau.
Og da Margrethe kom til Frankrigs skønne land,
var det et heldigt møde, hun var kvinde, jeg var mand.
Men hun var kronprinsesse, så jeg blev ret nervøs.
ku‘ jeg mon nogensinde styre så’n en kongetøs?
Jo, hvis jeg gifted‘ mig, se så bestemte jeg.
Men ak, de danske kvinder går sgu‘ deres egen vej!
Jeg tro’de det ku‘ ændres, hvor var jeg dog naiv,
for min madames vilje er som jern og helt massiv.
Nu siger min forstand: - At hun for Danmarks land
er Verdens bedste dronning - hun er Henriks overmand!
Med tiden er jeg blevet en ældre mandsperson,
men 'c‘est si bon', for her i landet går man på pension.
- Det gi’r dig penge, skat! Det røbed‘ hun, og at
jeg nu kan gå til folkets fester både dag og nat.
Men ak, éns skønne liv må jo forudse et stop,
hvor sjælen fly‘r til himlen, mens i jord skal top og krop.
Og hvor skal det så ske? Ja, det bestemmer jeg.
Farvel, på mine sidste skridt går jeg min egen vej!