Logo

Tale til værtinden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
I sandhed, det kniber med at rejse sig efter et så luksuriøst måltid som det, vi nu er ved at være igennem. Jeg vedgår gerne, at jeg mistænker vor fremragende værtinde for med hensigt at have bragt mig i denne tilstand. Hun er nemlig af naturen dybt beskeden.
Men alligevel skal det ikke lykkes nogen eller noget at forhindre mig i på alle gæsters vegne at overbringe vor hjerteligste for dette fremragende arrangement.
Min begejstring gælder ikke mindst traktementet. Såvel det faste som det flydende. Hvad angår det sidste, så påstår jo adskillige, at alkohol er menneskets værste fjende. Men biblen pålægger os at elske vore fjender, og mange af os bliver med årene stadig frommere.
I visse tilfælde aner folk endog ikke, hvor godt de våde varer gør organismen. Det er heldigt, at de fleste ikke ved, hvor sundt cognac er, for så drak de sig bare ihjel.
Bernhard Shaw har engang udtalt, at der findes ingen mere oprigtig ærlighed end kærligheden til mad. For mit personlige vedkommende vil jeg gerne have lov at tilføje: og til den, der Iaver eller indbyder til maden.
I den moderne velfærdsstat er vi nået så langt, at når vi folder vore hænder og beder om det daglige brød, så er det selvfølgelig underforstået, at det skal være med fersk røget laks.
Mad og drikke er ganske enkelt det centrum, hvorom hele livet drejer sig - eller snubler over. Arbejdet er derimod, som Oscar Wilde ganske rigtigt sagde det, de drikkende klassers forbandelse.
Vi har i aften fået lov til at glæde os over en kostelig vin. For os åndsarbejdere er anskaffelse af vin en fornuftig udgift til erhvervelse af indsigt og spirituel udtryksmåde - og således i sidste instans til sikring af vort daglige udkomme og vort erhverv.
Vi har tillige fået serveret fremragende retter, med en opdækning og i en atmosfære, der yderligere har fremhævet den festlige anledledning.
Alt dette skylder vi i første række vor værtinde tak for. Uden lange og grundige forberedelser, uden indgående kendskab til raffineret kogekunst havde det ikke været muligt at give os denne oplevelse.
Man siger, at de fleste selvmord sker med kniv og gaffel. jeg nægter at tro det. Måltider som det i dag kan kun tjene til at stemm sindet lyst og forlænge livskraften.
Men det er rigtigt blevet fremhævet, at man ikke så meget skal lægge mærke til, hvad man spiser, som hvem man spiser sammen med også i denne forstand har dette måltid været i bedste klasse. Må vi hilse på værtinden!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (24 stemmer)
Siden er blevet set 21.793 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her