Mel.: Hvem skal jeg klage mit sorgfulde mod
Kristenlivet - Modgang og håb - 641
1
Mig rinder så mange tanker i hu,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
Hvad fordum er sket, det mindes jeg nu.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
2
Mig tvinger min synd, som mangfoldig er;
Herre Gud trøste dem, som er bange!
for den jeg stor sorrig og angest bær'.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
3
Udløs mig, o Gud, af al syndens nød,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
for Jesu hellige pine og død.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
4
Jeg er i verden en fremmed gæst,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
mit fædreneland det tjener mig bedst.
Dér får sorgen en glædelig ende.
5
Dér venter jeg mig den evige ro,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
med alle Guds børn skal jeg salig bo.
Da får sorgen en glædelig ende.
6
Guds blide ansigt vi dér skal se,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
i stedet for sorg både glædes og le.
Da får sorgen en glædelig ende.
7
Gud give os alle sin nåde så blid,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
at leve der hos sig til evig tid!
Da får sorgen en glædelig ende.
Hans Christensen Sthen 1589. C.J. Brandt 1872.
Oprindelig del af nr. 640.