Mel.: Freylinghausen 1704
Menneskelivet - Morgen - 741
1
Op, min sjæl, thi sol er oppe,
strålerne på huset ler!
Tænk, at du på Zions toppe
Herrens nåde-stråler ser,
som dit hjerte skal oplyse,
klare dig fornuftens mørk,
alle sorte trolde kyse
til den fæle Helved-ørk!
2
Søde Jesus, hold min tanke
til dit rene bud og ord,
lad i dag min sjæl opsanke
nåde-smuler ved dit bord!
Trøst mig, styrk mig, tag mig vare
ved din egen gode Ånd,
verdens lyster, Satans snare
blive fra min hu og hånd!
3
Lad dit åsyns blide stråle
skinne på din kirke ned!
Du for kongen fuldt imåle
lykke, liv og salighed!
Sign vort land, og lad mig svale
synd og sorg i Jesu blod,
og når livets sol vil dale,
gør da dødens time god!
Det 4. morgensuk. Thomas Kingo 1684.