Klaus Kjellerup 1982 - Anne Dorte Michelsen 1982
1 Det skete igen. helt utroligt
at sommeren kom. stille, rollgt,
syrenernes duft,
den sitrende luft,
nu glemmer jeg vinterens fornuft.
Luften er hvid, solen danser.
nu mærker jeg alle mine sanser,
for græsset er grønt,
himlen er høj,
nu smider jeg sjælens vintertøj.
Jeg vil ud, ud under åben himmel,
ja, jeg vil ud, ud på det dybe vand,
jeg vil ud, ud under åben himmel.
Derud, hvor jeg bli'r svimmel,
ud under åben himmel.
2 Jeg ved. at jeg før var for rigtig,
jeg passed mig selv, var forsigtig,
garderede alt.
satsede halvt,
var faldet til ro og havde valgt.
Men gaden er varm, huden brænder,
jeg løsner mit hår, bløde hænder,
det tør indeni,
vint'ren er forbi,
nu slipper jeg alting løs fordi:
Jeg vil ud ...