Husmoderen måtte sørge for at have Storvasken fra Hånden i god Tid inden Jul, for Husstanden skulde have rent Tøj på i julen, og man måtte ikke vaske i Tiden mellem Jul og Nytår ("De som klæder Græder i Julen, skal klæde Lig, inden det nye År er omme"). Hertil kom den store Hovedrengøring både ude og inde, Tintallerkenerne kom ned fra deres Pladser under Loftet og blev skuret, det store Kobberfad på Bilæggeren, Malmstagerne og alt Kobbertøjet blev gnedet af med Trippelse, som man fik ved at skure to brændte Teglsten mod hinanden. Bordene og Bænkene blev hvidskurede og Hullerne i Lergulvene blev udbedrede, før der blev strøet nyt Strandsand på Gulvet
Plove, Harver og andre Markredskaber skulde hentes hjem fra Marken og bringes i Hus, da Jerusalems Skomager ellers red på dem, og det gav dårlig Høst næste År. Også Bageredskaberne skulle hentes ind, for at ikke Heksene fra Bloksbjerg skulde ride på Bageovnstræerne, så Bagningen mislykkedes. Mændene var travlt beskæftiget med Hovedrengøring af Stalde og Gårdsplads til Julen. I Gaarde, hvor gammel Tro var gældende, blev Gården værnet mod Uvætters Anfald ved Udlægning af Staal og Påmaling af Korstegn, og der blev hængt Havreneg ud til de sultne Fugle for derved at sikre den kommende Høst.
I danske Bondehjem gik der forud for Julen og dens Fester en Række forberedende Arbejder, først og fremmest Slagtning af Julegrisen, Lysestøbning, Bagning af Julebrød og Brygning af juleøl. Ved Lysestøbningen blev der lavet en Mængde Lys, såvel daglige Lys (tykkere og tyndere), som Husfaderen og Husmoderens Lys til Juleaften og det tregrenede Helligtrekongerslys til Helligtrekongersaften.
Mens den almindelige Bagning væsentlig udgjordes af grove, usigtede Rugbrød og Rugkager, måtte man til julebagningen bage en eller flere Ovnfulde Sigtebrød (i Juletiden måtte man kun spise Sigtebrød), der ellers var en sjælden Kost på Bondens daglige Bord. Man skulde endda bage så mange, at der endog kunde gemmes et Par til Fastelavn. Man skulde også bage flere meget store, runde Brød (i Landbrødsform) der kaldtes Julekager; de var ofte på 12-14 Pund Stykket, og var for en stor Del bestemt til, under Navnet julegave, at foræres bort til Gårdens Tyende, Husmands- og Håndværksfolk. De danske Julebrød kunde i visse Egne af Landet være dekorerede ved hjælp af Kagestempler, men var i Regelen udekorerede. Der blev dog også bagt Kager i mindre Format, som Pebernødder, Klejner, Vafler og især Æbleskiver, vel nok den danske Bondes Yndlingsbagværk.
Også julebrygningen stillede særlige Krav til Husmoderen. Til Jul kunde der på en Bondegård godt brygges Øl af ti Skæpper Malt, deraf blev der en Tønde gammelt Øl, en Tønde Juleøl og lidt bagefter til dagligt Øl.
Lillejuleaften var halvhellig, dog ikke for Husmoderen, for hvem det gamle Ord passede:
"Selvom Året er aldrig så langt, så er Lillejuleaften trang". Lillejuleaften kogtes en stor
Portion Flæsk, Medister, Ribbensstykker, Gåse- og Fårekød til Saltmadsfadet, der brugtes til Traktering af julens uventede Gæster, som ikke måtte gå bort, uden at have nydt noget, da de ellers vilde "bære Julen ud".
Juleaftensdag kogte Husmødrene hele Danmark over Grød til julemåltidet (også Husets gode værnende Vætte, Gaardboen eller Nissen, som han oftest kaldtes, skulde have sin julegrød med et godt Smørhul i). Efterretten var forskellig i de forskellige Egne.
Ældst var sikkert den sønderjyske Juleret: kogt eller røget Svinehoved, i det meste af det øvrige Danmark erstattet med Sylte til julefrokosten første Juledag eller med Ribbenssteg.
Gåsesteg som anden Ret kendes fra Middelalderen. Fra først af er vel julens Gåsesteg, som vi nu regner for den typiske danske Julespise i Hovedstads- og Købmandshjem, overført fra Mortensaften. I Middelalderen blev den ældgamle Ret af Julegrisen, enten det så var Svinehoved eller Ribbenssteg, mange Steder erstattet af den katolske Højtidsspise. Klipfisk, der dog aldrig slog igennem som Festret i Danmark uden for Bøndernes Kreds.
Det gjaldt også for Husmoderen Juleaftensdag at få klaret alle Juletiggersker fra sig med de bedst mulige Gaver af julebrød, Sul og Julelys, og få højtidsfint til juleaften i den daglige Opholdsstue, ved at rede Sengene op med Gårdens fineste Dyner og Hørgarnsbetræk, ved at udhænge fine, usyede Pyntehåndklæder på Sengen og ved at anbringe Skabsstykker på Hænge- eller Stolpeskabet. Det lange Måltidsbord var mod Sædvane dækket med en hvid Dug af drejlsvævet Læned, hvorpå der var anbragt to Stykker Festlys for Husfader og Husmoder i Stedet for den ellers mere tarvelige Bordbelysning. Til hver Deltager anbragtes en Tallerken af Træ eller måske en blank Tintallerken, senere en blomstret Fajancetallerken.
Juletræ kendes ikke i gammeldags Bondehjem endnu så sent som 1870-80, Juletræet var en oprindelig tysk Skik, der fra København (fra Tiden omkring 1815) spredtes, først til Herregårde og Præstegårde, og derfra efterhånden til de fleste Hjem, så det nu er en Undtagelse, om et dansk Hjem ikke har Juletræ. I Juleaftensmåltidet deltog Forældre, Børn og Tyende, undertiden også den Hyrdedreng, der havde været på Gården i Sommerhalvåret, men i Regelen ikke Familie eller Venner, der først kom til julegilderne. Tyendet tilbragte altid Juleaften hos deres Husbondsfolk og kom først i Juledagene til deres eget Hjem. Der var i ældre Tiders Bondehjem ikke tale om Julegaver i moderne Forstand. Der blev i Regelen holdt Husandagt efter det festlige Julemåltid med Julesalmer og Oplæsning af Juleevangeliet Derefter legede man med Nødder og spillede Børnekortspil om Pebernødder. Ud på Aftenen fik man gerne Julenadver af Saltmadsfadet med Sigte- og Hvedebrød, Smør og Ost.
Juledag var Årets største Kirkedag. Mange Steder begyndte Julegilderne allerede Juledag, da Slægten kunde samles i Slægtens Gård, men andre Steder tilbragtes Juledag i Stilhed og Ro. Men anden Juledag begyndte Julegilderne i Gårdene Bylaget rundt, ofte i ganske hævdvunden Rækkefølge og med hævdvundne Retter, forskellige i de forskellige Egne. Man holdt i ældre Tid Julestue, hvor man underholdt med Julelege af forskellig Art, Pantelege, Hviskelege, Behændighedslege, Sanglege og Juleoptog, f.eks. med Julebuk.
De korte mørke Dage mellem anden Juledag og Nytårsdag var halvhellige, man gjorde kun det mest nødvendige Arbejde med at røgte Husdyrene, og det var forbudt Kvinderne at spinde og sy (Fårene vilde få Drejesyge, hvis der gik Spindehjul rundt i juletiden, og Pigerne vilde få bulne Fingre, hvis de gav sig til at sy), så der blev rigelig Tid til julemorskab.
Dansk Husmoderleksikon, skrevet om den ældre tids Juletraditioner i 1952.
Skabelon til Julehjerte
Lav dit eget smukke julehjerte. Du skal bruge to forskellige farver glanspapir, gerne en rød og en hvid. Klip skabelonen nedenfor ud, eller overfør den til et stykke karton eller madpapir. Fold de to farver papir sammen på midten og læg dem indeni hinanden, tegn nu skabelonen på det foldede papir - således at nederste del af skabelonen flugter med den foldede kant på papiret. Klip de to dele ud samtidig, vær påpasselig med at papiret ikke skrider. Du skulle nu gerne sidde med to ens halvdele, som er dobbelte i forhold til skabelonen. Disse flettes nu ind i hinanden. Til sidst klippes en hank af den ønskede farve glanspapir og limes fast i hjertes øverste kant. Det kan være en god ide at skrive navn og årstal indeni hjertet, således at man med tiden kan få en lille samling af minder i julehjerter.
Julehjerte
Det "rød-hvide" julehjerte opfattes måske næsten som ikon for julen, men rigtigt almindeligt bliver det ikke på de danske juletræer før omkring år 1900.
Det ældste daterbare julehjerte er flettet af H.C.Andersen i 1861 - men har ingen hank, og er derfor næppe beregnet til at sidde på juletræet. Først fra 1870´erne findes eksempler på flettede julehjerter til at hænge på træet.
Se: Flet et Julehjerte