Melodi: Thomas Kjellerup - Tekst: Thomas Kjellerup
Jeg gi'r min sang til Anni
og la'r en rose følge med
og en vase med lidt vand i
så hun kan sætte den et sted.
På et bord ved hendes pude
skal den røde rose stå
mens jeg sidder bag min rude
og la'r sommernatten gå.
Rosen visner og forsvinder
bag hendes blomstrede gardin
men sangen lever og får vinger
hver gang hun nynner melodien.
Jeg gi'r min sang til Anni
og la'r en rose følge med
og en vase med lidt vand i
så hun kan sætte den et sted.
Thomas Kjellerup hører til en ny generation af danske visedigtere. Sommeren igennem - i 1990 - stod der hver søndag morgen en lille vase med en frisk rød rose foran hans hoveddør i Esbjerg. Thomas Kjellerup mødte aldrig giveren, men han brugte rosen i sin sang til Anni.
Hør denne smukke vise her:
Tommy http://www.youtube.com/watch?v=TSgJYhuXOns
........................................................................................................................