Hymne tilegnet min vidunderlige husbond

Mel.: Når jeg tænker på lille Alvilda

Jeg blev gift med en mand, åh så herlig,
han sku' give mit liv lidt kulør,
men han er mig nu tit lidt besværlig -
tømmermænd har vist gjort ham lidt skør.
Når jeg tænker på ungdommens dage;
han var stærk, han var skøn til "AMOUR",
men hvad fa'en er der blevet tilbage?
Han er træt, han er vranten og sur.

Det er sjældent, han med mig vil "hånde",
ak, og sjældent han synger en sang.
Nu for tiden han har dårlig ånde,
smile sødt kan han ikke en gang.
Når jeg tænker på ungdommens dage,
hvor min mand han var glad og tilfreds,
men hvad fa'en er der blevet tilbage?
Han er svimmel og lider af stress.

Og hver aften han ligger og snorker -
kun med duften af sved på sin krop.
Det med elskov han slet ikke orker,
intet kærtegn kan kvikke ham op.
Når jeg tænker på ungdommens dage,
hvor han dufted' af hårvand og "glip"!
Men hvad fa'en er der blevet tilbage -
hørm af whisky og anden slags sprit.

Men i dag jeg jo kender hans stemme,
den har fået en helt anden klang.
Mon det er, som jeg selv kan fornemme,
denne fest har sat noget i gang.
Når jeg tænker på ungdommens dage,
er det godt, han har fundet sig selv.
Og jeg tager, hvad der er tilbage,
det skal elskes med krop og med sjæl.