Mel.: Der stander et hus i vort høje Nord
- O, Gud ske lov til evig tid på Gud
Helligånd - Helligåndens komme - 282
1
Apostlene sad i Jerusalem
og bied på Herrens time;
for øren da brat det ringed dem,
som tusinde klokker kime.
2
Det rørte dem alle så underlig,
det var ikke før oplevet,
der taltes om dem i Himmerig,
dér blev deres navne skrevet.
3
Der taltes om dem, som livets ord
nu skulle med kraft forkynde,
om Himmel-glæden ved Herrens bord,
som skulle på jord begynde.
4
Da hørtes på Zion der sus og brus,
det bølgede som et lagen,
med kraft fra det høje det lave hus
opfyldtes på pinsedagen.
5
Da sås der tunger som ild og glød,
Guds venner de fløj i munden,
på alle folks tunger Guds ord genlød,
mangfoldig, men ens i grunden.
6
Så tændtes på jorden det lys fra Gud,
der haver som solen strålet,
hvor levende røster Guds julebud
forkyndte på modersmålet.
7
Og har vi til nu på det store ord
som børnene små kun stammet,
af Himmelens ild, som kom til jord,
vi har dog en gnist annammet.
8
Den gnist den ulmer hos os endnu,
opblusser og i Guds time,
så gladelig rinder det os i hu,
at Himmerigs klokker kime!
ApG 2,1-11. N.F.S. Grundtvig 1843 og 1857.