Mel.: Paul Okkenhaug 1965 - Bernhard Christensen 1976
Troen på Guds Søn - Jesu liv - 157
1
Betesda-søjlernes
buegange
med tætte rader
af sygesenge,
hvor stakler venter
på englen, venter
på vandets oprør,
forgæves længe.
2
Dér lå et menneske
mellem andre,
så helt alene,
skønt om ham mange.
Hvad her han søgte,
han næsten glemte;
han blev den sidste
de hundred gange.
3
Da kom i sabbattens
stille timer,
hvor alting hviler
Guds flid til ære,
en mand, der spurgte
- et sælsomt spørgsmål -
en mand, der spurgte:
»Vil rask du være?«
4
»Jeg intet menneske
har, jeg arme.
De hundred gange
jeg kom for silde.
Jeg kender ingen,
ej mand, ej kvinde,
som vil mig støtte
til frelsens kilde.«
5
Da lød blandt søjlerne
skaberordet,
så i Betesdas
fem buegange
den sabbatsstilhed
blev gennemrystet,
som sprængt af stjernernes
morgensange.
6
»Har intet menneske
du, min broder?
For dig et menneske
jeg er blevet;
og i den Himmel,
hvor jeg har hjemme,
er vi to sammen
ved navn indskrevet.
7
At du kan vide
og aldrig glemme:
du er ej ene -
nu fra dit leje
stå op til livet,
og bær din byrde,
og gå så trøstigt
ad egne veje.
8
Men husk: Et menneske
skal du være.
Fra egne veje
at kunne vige,
en broders ansigt
ved mødet kende -
det er på jorden
min Faders rige.«
Joh 5,1-15 - K.L. Aastrup 1963.