Bien og blomsten

Melodi: Louis Hjulmand - Tekst: Benny Andersen

A1
Da jeg var fjorten år sa' min far en dag til mig:
Min søn, om kærligheden vil jeg nu belære dig!
Der står en blomst og blomstrer, der kom en bi forbi,
den standser med et ryk og trækker vejret dybt fordi:
Den dufter af honning, af dejlig honning,
af første klasses honning, det er no' et for en bi.

A2
Så lander den på blomsten og stikker snablen i,
de har det dejligt sammen, denne blomst og denne bi.
Og blomsten bli'r bestøvet, hvad blomster godt kan li',
og bien bli'r bedugget, for det er en tørstig bi.
Den elsker honning, sød og lækker honning,
at svælge i honning er noget for en bi.

B1
Men hør min kære søn, du er ikke nogen bi,
så hvordan skal jeg nu lede dig på kærlighedens sti?

A3
Du ser en dag en pige, som du syn's er sød og smuk,
I kommer i kontakt med skælmske smil og dybe suk,
I går en tur i engen i den lune aftenluft,
hun holder dig i hånden, og du mærker hendes duft.
Hun dufter af honning, af vidunderlig honning,
du bli'r vild efter honning, og vil ønsk' du var en bi.

B2
Men hør min kære søn, jeg må forklare dig,
at nogen pi' er er søde, men andre er det ej !

En pige dufter sødt, men er måske slet ikke sød,
og hvis du ægter hende, kan det føre til din død!
Så trænger du til honning, åh da skynd dig hel're hjem,
gå ind i spisekam'ret og find honningdåsen frem.
De'r masser af honning, sød og nærende honning,
ren nyslynget honning, smør godt på med honning!
Peter Plys-bjørnehonning, spis dig mæt i honning,
berus dig i honning, glem alt andet end honning!
Så løb nu ud og leg min søn - fordi
nu er min seksualvejledning forbi!
Sa' min far!