Lejlighedssang fra Per-sistent!
Vinterpigen, 31 år
Da lille Mona kom til verden,
stod alle himlens stjerner tændt!
De ønsked' lykke med på færden,
som til en gammel, god bekendt!
Og vinternatten var så stille,
og alle vintergækker små
de stod og nikked' til den lille,
som i sin lyse vugge lå!
Med enogtredive vintre gået
- en herlig alder, tænker man -
har hun sin fulde længde nået;
hun ej i vuggen ligge kan!
Nu har hun selv et par småtrolde,
som fylder vuggen ud så kønt!
Dem skaffed' hun sig ved at bolle;
er livet ikke bare skønt?
Engang i fjerne, varme lande
med faldskærm sprang det lille kræ!
Hun vidste godt, hvor hun sku' lande:
På sine store, runde knæ!
Men faldskærmsjæger bli'r hun ikke;
man kan sig rigtig grusomt slå!
Og som man reder, må man ligge:
Hun faldt med Mogens ovenpå!
Vi har det dejligt her i huset,
med støv og larm og skrig og skrål,
lad os tilsammen løfte kruset,
og drikke vores Mona's skål!
Vor løn er ikke noget særligt,
men penge er nu ikke alt;
når Mona smiler til os kærligt,
så føler vi os godt betalt!
mvh Per-vers