Den bli'r større og større

Da jeg var 15 år sa'e min mor:
Du er så lille og splejset.
Siden dengang har jeg vokset mig stor,
og flot - over alt bullesjajset,
år for år har jeg set min po-po,
ja, jeg har li'frem ku' høre den gro -
Den blev større og større og større,
og den dag hvor jeg fylder de fyrre
bli'r den, hvis den da vokser så meget som før,
stor - som hele Sibirien - med omliggende øer.

Jeg har de mærk'ligste drømme hver nat,
mon jeg har fis i kasketten?
for jeg har drømt, at jeg var astronaut,
og svinged' mig op i raketten.
Ud i verdensrummet jeg for,
og jeg så afstanden ned til vor jord,
den blev større og større og større,
der var jeg kommet godt op at køre.
Da jeg vågned' var jeg så erotisk- uha-
det var lige før bremseraketten gik af.

Da jeg var 16 år var jeg så kold,
Ja, som en lynfrossen reje,
jeg ønsked' mandfolk'ne pokker i vold
på mit jomfru'lige leje.
Siden har det dog været en trøst,
at jeg har gået og fået en lyst - og
den bli'r større og større og større,
nu kan synet af mandfolk mig røre,
jeg bli'r rørende rørt, når jeg rører ved mænd,
så jeg altså må røre ved røret igen.

Man råber op om, at velstanden sti'er,
alle er åh så tilfredse -
men det er løgn, det de fladpander si'r
for jeg ejer ikke en disse,
når jeg så'den gør op med mig selv,
så ser jeg klart, at jeg kun har gæld.
Den bli'r større og større og større,
jeg har ikke en eneste øre,
bli'r det sådan ved med mig, så må jeg sgu snart
ned om natten og trække på Sønd'r Boulevard.

Nej, det at trække bli'r aldrig mit job,
jeg ka' li' elskov for meget,
sker det jeg si'r til en mand: Gå med op,
så er det kun for at lege -
jeg vil slet ikke bedrive hor,
men bare mærke hans længsel den gror -
og bli'r større og større og større,
men det frække han gerne vil gøre
si'r jeg nej til, for jeg konstanter' kun om jeg,
kan få en til at rejse sig, når det er mig.

Tekst: Robert Arnold
Musik: Eric Christiansen
Sunget af Inger-Lise Gaarde og Inga Vendelbo