Den danske sang er en ung blond pige
Tekst: Kai Hoffmann
1924 - Melodi: Carl Nielsen,1926
Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
Imod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.
Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.
Hør den Danske
sang..HER med DR Pigekoret ved Phillip Faber
Sangen handler om at DEN DANSKE SANGSKAT kan sammenlignes med
en ung, blond pige som....
Den handler IKKE om en blond pige i den forstand.
Historiske ord:
hedenold = gamle dage, oldtiden
tvende = to
Bjarkemål = heltedigt fra omkring år 1000