Smedjen der ligger i bakkernes ly
Sender sin kulsorte røg imod sky
Luften er mættet af hamrenes klang
Viden omkring lyder amboltens sang
Med hamren slår smeden
Den granvoksne mand
Hver eneste dag
Mindst tusinde slag!
Hans øjne kan gnistre som glødene sand
I skæret fra kul-essens brand!
Her stod han som dreng
I de sorgløse år
Men dagene kommer
Og blæsbælgen går
Han ved dog
Endskønt han er gammel og grå
Præcis hvor en hammer skal slå