Den signede dag (57)

Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme;
den lyse på' himlen mer og mer
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun nu er omme!

Den signede stund, den midnatstid,
Vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som jordens bold
skal lysne udi og gløde.

Om levende blev hvert træ i skov,
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge;
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.

Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen han os oprinde lod,
for livet, han gav afdøde;
den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!

Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!

Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.

Grundtvig