Mel.: Fryd dig, du Kristi brud
Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten - 690
1
Den ypperligste vej
for bruden, som vil ej
i verden gå i blinde,
men Jesu fodspor finde,
er stjernelys at prange
i kærlighedens gange.
2
Thi om du kunne end
som højt oplyste mænd,
ja, som en engel tale,
er kærlighed i dvale,
da er din tro ej andet
end boblerne på vandet.
3
Og havde du forstand
så dyb som havets vand,
ja, tro, som kunne fælde
de allerstørste fjelde,
det dog for intet skattes,
hvor kærligheden fattes.
4
Den sande kærlighed
af ingen vrede ved,
vil gerne ringe være,
kan dog de svage bære,
er nidkær, stærk og vældig,
dog tålig og lemfældig.
5
Usømmeligheds sti
går kærlighed forbi,
den søger ej sit eget,
forbitres ej, hvor meget
man den end slår og plager,
den efter fred kun jager.
6
Den håber alle ting,
den tåler alle sting,
den tror, når alle truer,
den slukker alle luer,
den kan sit scepter bære,
dog hver mands sko-visk være.
7
Den sande kærlighed
af ingen ende ved;
når tro og håb er omme,
og vi til Himlen komme,
skal kærligheden brænde
først ret og uden ende.
8
O Jesus! lad mig så
din kærlighed forstå,
at hvad jeg foretager,
af kærligheden smager,
at alt mit liv må være
din kærlighed til ære!
1 Kor 12,31-13,13 - Hans Adolph Brorson 1734.