Mel.: Christian Barnekow 1878 - Thomas Laub 1913
De helliges samfund - Fællesskabet - 379
1
Der er en vej,
som verden ikke kender:
Den »livets vej«,
som ej er gjort med hænder,
en løngangssti
hver sten forbi
til livets land med glædens kilder.
2
Sig åbne må
de tykke, mørke skove,
os bære må
den skøre, falske vove;
det høje fjeld,
det skumle Hel
kan livets vej for os ej spærre.
3
Just for de små
er løngangsstien lavet
til trygt at gå
i ørken og på havet,
på troens grund
i allen stund,
ved midnatstid som midt om dagen.
4
Den vej på jord
til Himlens høje sale
sig sælsomt snor
igennem skyggedale;
som solsprængt sky
af dagen ny
på Herrens vej er hver en skygge.
5
Vel tornestrø't
er stien somme steder,
men rosenbødt,
som sorgen er med glæder;
af Jesu røst
opvokser trøst,
med rosen læges tornestikket.
6
Den vej på jord
til livets land og lykke
er Jesu ord
med stråleglimt i skygge;
de strækker sig
til Himmerig,
hvor de kom fra, hvor de har hjemme.
7
Med Jesu Ånd,
Guds menigheds af nåde,
vi hånd i hånd
på kærlig børnemåde
går trøstig frem
til glædens hjem,
til Fader-huset i det høje.
8
Alt som vi gå,
vi dog af Gud oplæres
til at forstå,
vi hæves og vi bæres
i ledebånd
af livets Ånd
og af vor Faders engleskare.
N.F.S. Grundtvig 1856-60.