Far er så streng og han skælder på mor.
Far drikker snaps og tjener ikke spor.
Hver gang jeg ser han har været på svir,
gemmer jeg mig bag mor og si'r:
Der er lys i lygten lille mor.
Uh bare jeg ku' hjælpe dig.
men det skal jeg nok, når jeg bli'r stor.
Åh, glæd dig lille mor
Penge til lys får vi aldrig af far.
men udenfor vi gadelygten har.
Tænk den kan oplyse stuen omtrent,
jeg er så glad når den bli'r tændt:
Der er lys i lygten lille mor.
Åh, gudskelov så bli'r her sjov.
Kan du se hvor fint og lyst vi bor?
Åh, glæd dig lille mor.
Tidlig om morgenen med kurven jeg går,
og hos bager gammelt brød jeg får.
Mor syn's det er så'n en mørk og væm'lig vej,
men gennem ruden kigger jeg:
Der er lys i lygten lille mor.
Lad bare mig, nu trasker jeg,
ind til byen og får fyldt min kurv.
Åh glæd dig lille mor.
Når jeg bli'r gift, skal min mor bo hos mig.
Så skal vi ha' en lampe hver for sig.
Og når den skinner så klar som en sol,
vækker jeg mor i hendes stol:
Der er lys i lygten lille mor.
Nu læser jeg højt for dig
a' den bog, du fik til jul i fjor.
Åh, glæd dig lille mor
Men hvis engang hun bli'r træt og skal bort,
det kan jo ske, for mor har slidt så hårdt,
så vil jeg sidde og synge for mor,
den, som jeg sang før jeg blev stor:
Der er lys i lygten lille mor.
Min dag er endt og lampen tændt,
i det hjem, hvor lyset altid bor.
Åh glæd dig lille mor.