Musik: Sven Gyldmark Tekst: Poeten
Jeg er fem-og-fyr-re,
jeg er mors dreng.
Det er hende der be-stemmer,
når jeg skal i seng.
Mor sad mig i læ-re,
no-get i en bank,
nu er jeg kontor-chef,
men jeg savner nu lidt pjank.
Jeg vil ger-ne sige op i ban-ken
selvom jeg får ros,
men det må jeg ik-ke for moar.
Det har al-tid vær't min drøm
at gå til søs og bli' ma-tros,
men det må jeg ik-ke for moar.
Jeg ku' os-se godt ha' tænkt mig
og få lov at bli-ve fri
for hver af-ten, at sku' ned
og luf-te Del-le klokken ti
og i stedet selv gå ind
et sted der ikk' er mæl-ke-ri.
men det må jeg ik-ke for mo-ar.
Da jeg lå i vuggen,
da forsvandt min far
nu er jeg den eneste,
som stakkels moar har.
Så man må jo bøje sig
ta' imod dressur,
det er ikke let,
når man nu er en vild natur.
Jeg ku' li' at gå med tøj,
der var lidt for spraglet i kulør'n,
men det må jeg ikke for moar.
Jeg ku' li' at se en film
af dem der er forbudt for børn,
men det må jeg ikke for moar.
Jeg må ikke holde guldfisk,
mor er nemlig så jaloux -
Vi skal altid spille skak
og vinde garn og stange buh,
man får lyst til at sige
både fanden, helvede og sgu,
men det må jeg ikke for moar.
Mor siger piger kun
gør et mandfolk sorg.
Jeg ser aldrig andre pi'r
end tante Ingeborg -
Men når det bli'r forår
rundt i skov og eng,
så'r det meget, meget svært
at vær' en artig dreng.
Tænk engang at ta' i skoven
med en rigtig pige på,
næh, det må jeg ikke for moar.
Eller bare gå til julebal
i K.F.U.M.K.,
Men det må jeg ikke for moar.
Jeg må ikk' engang få breve
fra min halvkusine Kar'n,
det er osse trist man stadigvæk
ska' vær' så uerfar'n.
Jeg ku' ellers godt ha' tænkt mig
at bli' fader til et barn,
men det må jeg ikke for moar.
Af og til så ku' jeg tænke mig
og flytte hjemmefra,
(Kor) men det må han ikke for moar.
Eller bare lægge mit
kamelhårsmavebælte af -
(Kor) Men det må han ikke for moar.
Eller slå et slag i bordet,
så man ikke var til grin,
eller la' mig adoptere at
en anden mor end min -
Jeg ku' faktisk godt ha' tænkt mig
hend' den sorte Josefin,
men det må jeg ikke for moar.