N. F. S. Grundtvig, 1850
1. Det var en sommermorgen,
endnu før det blev dag,
da yppedes på heden
et Holger Danskeslag;
da sol stod op i øster,
den næppe var at se,
og alle fuglerøster,
i struben kvalte s de.
2. Det var på Isted hede
og så i Øvre-Stolk,
for gamle Danmarks ære
da stred det danske folk,
ja, for den danske tunge
og for det danske land
stred heltene de unge
som gamle Hildetan.
3. Der faldt i ungdoms blomster
så mangen modig svend,
at tysken tror det næppe,
vi mange har igen;
dog synger danske drenge,
de slår i vænget top:
som blomsterne i enge
hvert år de vokser op.
4. Guds fred med vore døde
i Danmarks rosengård !
Guds fred med dem, som bløde
af dybe hjertesår !
vor kærlighed med alle,
de store og de små,
som ville stå og falde
med løven askegrå!
--