tekst: Henry
Carlsen (1899 – 1955)
Jeg ejer en skude, vel ikke så stor,
men bedre end hele den larmende jord.
Og derude på bølgen jeg føler mig rig,
men mangler en kone deri.
Har du tro, og har du
håb, og har du kærlighed,
og har du tid, og har
du lyst, og har du lejlighed,
så’r der tjans for en
pige, min ven,
så’r der landlov i
luften igen.
Og hun behøver ikke
være nogen dejlighed,
blot hun har tro, og
hun har håb, og hun har kærlighed,
har hun det, har hun
alt her på jord.
Og så’r hun hjertelig
velkom’n om bord.
En sømandsbrud, si’r man, har bølgen kær,
og sømanden med, har man hørt her og der.
Så hvis du kunne tænke dig livet om bord,
vil jeg fri til dig med disse ord:
Har du tro, og har du
håb, og har du kærlighed,
og har du tid, og har
du lyst, og har du lejlighed,
så’r der tjans for en
pige, min ven,
så’r der landlov i
luften igen.
Og hun behøver ikke
være nogen dejlighed,
blot hun har tro, og
hun har håb, og hun har kærlighed,
har hun det, har hun
alt her på jord.
Og så’r hun hjertelig
velkom’n om bord.
........................................................................................................................