Diamantbryllup

Mel: Kathinka, Kathinka..........

For nylig jeg started' at skrive en sang,
om 2, der i hverdag har gået
og holdt af hinanden i tiden så lang,
ja, tænk diamanten de nåede.
Diamantbrudeparret vi fejrer idag.
For 60 år tilbage I gav jeres JA
i rådhusets sal midti i byernes by
og så kunne livet begynde.

Til gården i Hornby I flyttede hen,
men plads var der ikke så meg't af,
I glæded' jer begge, det var jeres hjem,
og kærlighed, det var der nok af.
I vandpassagen på Vesterbro,
var næste sted I så skulle bo.
Af børn fik I 4, 2 drenge og pi'r.
Så nu sku' der virkelig pukles.

På B&W Per han havde sit job,
og frem og tilbage han ased'
på cykel, så kræfterne næsten slap op,
jeg husker, jeg selv turen mased'.
Om vinteren, vejen var kold, mørk og lang,
men kone og børn de i vinduet hang,
og kræfterne kom så tilbage, tju bang.
Og så kunne friheden nydes.

For 40 år siden, I flytted' så glad'
et værelse mere var sagen,
med vaskemaskine, altan, ja og bad,
det var jo til Vermlandsgaden.
Ellen, hun rejste til Spanien væk,
men Harry, han blev da herhjemme så kæk,
hos mormor og morfar, der var jo så rart,
så han burde s1et ikke klage.

Og 60 år er gået - hvor blev de dog af,
ak tiden - I får ej tilbage.
I mindernes bog kan vi bladre idag,
og billeder frem vi kan tage.
For Anne og Per vi ønsker idag,
i tiden fremover, de helse må ha',
vi rejser os op for vort DIAMANTPAR
med hurra vi siger TILLYKKE.

Hjertelig til lykke begge 2