Mel.: Når i den største nød vi stå
De helliges samfund - Nadver - 467
1
Du er vor skat, o Jesus sød!
du er det sande livets brød,
som nyde skal med fryd og fred
dit folk i tid og evighed.
2
Det brød, som brydes på dit bord,
det er din Faders Guddoms-ord,
det er dig selv med liv og Ånd,
livsbrødet af Guds faderhånd.
3
Den vin, som skænkes i dit navn,
er evig bod for alle savn,
din Faders kalk og livets flod,
dit evig friske hjerteblod.
4
For øjet skjult, for hånden tom
du vandrer i din helligdom,
men kendes dog på røsten din,
når du velsigner brød og vin.
5
Du siger: Æder, drikker frit
af kødet og af blodet mit!
Da får vi om dit liv besked
i tro og håb og kærlighed.
6
O Jesus! ja, det er din røst,
vær altid du vort håb og trøst!
I dig vi se med Åndens sans
vort lys, vort liv, vor sol, vor glans.
7
Så tit vi mødes ved dit bord,
lad mætte os dit Guddoms-ord,
og lad os i dets klare vin
inddrikke barneglæden din!
8
Slyng kraftig ved din Helligånd
om os fuldkommenhedens bånd!1
Lyslevende os lær derved:
din Fader, Gud, er kærlighed!
9
Opdrag os til dit Himmerig,
at elske, ligne, love dig,
til kærligheden, Fader kaldt,
din Gud, vor Gud, er alt i alt!
Latin omkr. 1200. J.J. Otthense 1625. N.F.S. Grundtvig 1837-40.
1 Kol 3,14