Mel.: Herrens røst, som aldrig brister
Kristenlivet - Forsagelse og kamp - 637
1
Du, som mætted tusind munde,
du, der selv er livets brød,
du rev masken af den onde,
da du sulted og led nød.
2
Andre gav du liv og helse,
gik omkring og gjorde vel,
tænkte ej på egen frelse,
måtte gå til grunde selv.
3
Magt og mæthed, glans og ære!
Fristelsen har selv du mødt.
Du blev som Guds Søn den kære
selv en fattig og forstødt.
4
Når den søde stemme frister
os med brød og skuespil,
når gudsbarnet troen mister,
troen på, at Gud er til,
5
riv da masken af den onde,
driv ham selv ad Helved til.
Ellers går dit barn til grunde
midt i gøgl og mummespil.
6
Og når vi os selv besmykker,
sminker os i fromt bedrag,
riv al pynt og pral i stykker,
alt maskeret selvbedrag.
7
Pynte kan vi ej og lappe
gammel klædning med en klud.
Svøb omkring os lysets kappe,
morgengaven til din brud!
8
Ræk os lysets rene våben,
som afvæbner alt bedrag!
Alt vort værn er, som i dåben,
røsten om dit velbehag.
9
Du rev masken af den onde,
stødte ham i Helved ned.
Nøgne går vi selv til grunde.
Klæd os i din kærlighed!
Johannes Johansen 1983 og 1985.