Om det sørgelige sommervejr. Frit efter Holder Drachmann.
Mel.: Se, det summer af sol.
Se, det strømmer med regn over engen,
honningbien får vand i sin kurv;
man kan knapt holde varmen i sengen,
gigten plager hver sisken og spurv.
- Sky for solen hele dagen!
Først når pæren bli'r tændt, bli'r det lyst.
Til det vej, har man aldrig set magen -
kun en thepunch kan varme i mit bryst -
Der er storm over Vesterhavs vover,
mørkt og koldt gennem aftenen lang.
Hver en grøft den af vand strømmer over
her i danernes fugtigkolde vang. -
Mine tanker - o, de stiger
og går frem over landegrænsens rand
bort til verdens de dejlige riger -
bort fra kakkelovnsvarmen i vort land.
Fanø, torsdag aften, 1929. Krabaten