Logo

En Tuborg til mig

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Komponist  Ukendt - Tekst Ukendt
Et skønsomt udvalg af de - sikkert - mange vers der findes til denne festsang

 

Det var en lørdag aften, jeg sad og vented´ dig

Det var en lørdag aften, jeg sad og vented´ dig

men da du stadig ikke kom, så    gik  jeg selv min vej,

og slog mig ved mit stambord ned, mens lystelig jeg skreg:

 

Kommer der ikke snart en Tuborg til mig,

grøn eller rød, Tuborg til mig.

Det er en Tuborgdag, så hvem siger nej?

grøn eller rød til mig!

 

Vi lever i en jazztid, der dyrker saxofon,

vi hører ny refrainer hver dag i radioen,

men spørger man os, hvilken sang vi allerbedst kan li',

så svarer vi med denne gode gamle melodi:

Kommer der ikke snart .....

 

Skin ud du klare solskin, og før os våren til,

og før to hjerter sammen, som gerne sammen vil.

I dag jeg hos min lille hjertenskær går på visit,

og hvisker ind i hendes øre, oh, så ømt og blidt:

Kommer der ikke snart .....

 

Jeg kom bag plankeværket og så i haven ind,

et frokostbord stod dækket i skyggen af en lind,

en pige kom fra køkkenet på let og ilsom fjed,

da husets herre sagde, mens han glad sig satte ned:

Kommer der ikke snart .....

 

Nej, ingenting i verden kan lignes ved et bal,

en pigelil, der danser, hun virker i sit kald;

og hver gang balorkestret holder op med spil og sang,

så lyder det fra hvert et par, som sig i dansen svang:

Kommer der ikke snart .....

 

Hvem sidder der bag skærmen på fortovsrestaurant,

og ser på gadelivet, som går sin travle gang?

Det er en mand, der finder sommervejret lovlig hedt

og derfor glad og munter råber: Tjener, skynd Dem lidt!

Kommer der ikke ....

 

Fra Engeland til Skotland, der sejlede en brig,

dens skrog var fuldt af huller, og pjaltet var dens rig,

dens anker var et strygejern, dens storsejl var en klud,

og på dens dæk kaptajnen stod og skældte kokken ud:

Kommer der ikke ....

 

En lille nisse rejste omkring fra land til land,

han vilde finde noget, der læsked´ mer´ end vand;

han smagte Stormogulens vin, hvor kæmpekålen gror,

men sagde ved den første slurk de djærve danske ord:

Kommer der ikke ....

 

I skoven sku´ være gilde alt hos den gamle ørn,

som jo så gerne ville fornøje sine børn;

der mødte drossel, stork og stær og fested´ dagen lang,

og ved I hvad det var, de alle sammen gik og sang:

Kommer der ikke ....

 

"Og så er der en ældre udgave":

 

Nu går jeg så alene, for mutter hun er død.

Og på det sidste ga' jeg et løfte, jeg fortrød.

Jeg loved' mutter, jeg sku' aldrig gifte mig igen.

Men leve uden kvindfolk det er ikke altid spænd'n.

Åh, gid der kom en lille steger til mig,

steger til mig, steger til mig.

Ja, gid der kom en lille steger til mig,

så blev jeg så glad tju hej.

 

Nu har Jens Signe været snart gift en halv snes år,

af børn er hun en hader, fordi hun ingen får.

Hun siger: Gud ske lov og tak, nu har man det så frit,

for børn er hjemmets værste bånd, dog synger hun så tit:

Åh, gid der kom en lille datter til mig,

datter til mig, datter til mig.

Ja, gid der kom en lille datter til mig

så blev jeg så glad tju hej.

 

Se, man skal aldrig frådse, det er modbydeligt.

Det skader kun ens mave, det er da tydeligt.

Hvad skal man med champagne og så 14 retter mad,

når kun lidt brød og en tår vand ka' gøre hjertet glad.

Åh, gid der kom en portion rejer til mig,

rejer til mig, rejer til mig.

Ja, gid der kom en portion rejer til mig,

så blev jeg så glad tju hej.

 

Den unge frøken Vipstjert er grim, ja grim som få.

Hun afskyr alle herrer ka' De vel nok forstå.

Hun afskyr dem fordi, at ikke en vil bide på,

men i sit stille sind, der tænker frøknen vist som så:

Åh, gid der kom en værdig frier til mig,

en frier til mig, en frier til mig.

Ja, gid der kom en værdig frier til mig,

så blev jeg så glad tju hej.

 

Jeg elsker afholdssagen, for den er virklig god,

og studedrikkeri det er livets onde blod.

Der skulle ikke eksistere alkohol nej, nej,

og alle disse sprut- og sprit-fabrikker heller ej.

Åh, gid der kom en iskold Tuborg til mig,

Tuborg til mig, Tuborg til mig.

Ja, gid der kom en iskold Tuborg til mig,

så blev jeg så glad tju hej.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 16.046 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her