På denne glade aften i muntre venners lag,
vi synge vil en vise - ret om en kilden sag.
Det er om Fritz med rullekraven,
den lille fyr lidt syd for maven.
Han skal i aften ha' en vise,
man skal ham ikke noksom prise.
Når ejermanden føler, at væsketrykket sti'r,
så rask afsted til stedet, hvor sluppet fri den bli'r.
Nog'n holder tommelfingren over
den lille muntre glade sjover,
og andre støtter den fra neden,
og nogen holder ikke ve' den.
Der er så mange måder at lade vandet på,
de fleste mænd blot hælder det ud på må og få.
Men der er også dem der plasker
i kummen så det rigtig sjasker.
Hos andre stille strømmen glider
langs wc-kummens blanke sider.
De fleste mænd jo står op til dette lille job,
man bli'r så dejligt lettet i både sjæl og krop.
Men pas på strålen, hvis den driller,
så hurtigst muligt man indstiller,
så ej den går på gale veje,
det kræver nogen ro og pleje.
Når trykket så er lettet i vores lille ven,
så næste akt jo kommer, hvor vi skal ryste den.
Det er jo ikke blot en pølse,
det gøres skal med virk'lig føl'se.
Har man kultur - så fire gange,
det er jo ej en haveslange.
Som oftest hænger fyren i lodret stilling ned,
men det kan sikkert hænde, han også står på sned.
Så er det li'som han vil nikke.
Så skal man ikke stå, men ligge,
for han skal nemlig ikke tisse,
Nej - han har mere lyst til ...... HOV - HOV !!!
Fra Jonna