Mel.: Den yndigste rose er funden
Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet - 566
1
Er livet alt lifligt herneden,
i Ånden med Herren et Eden,
hvor kan vi da nogen tid glemme:
langt bedre hos Herren derhjemme!
2
Dér er ikke vinter og mørke,
dér er ingen heder og ørke,
dér er ingen afmagt og ælde,
dér er ingen tårer at fælde.
3
Dér er ingen synd at bekæmpe,
dér er ingen sorger at dæmpe,
dér er ingen syge og døde,
dér er ikke tomhed og øde.
4
Dér, under det yndigste bælte,
hvor forår og høst sammensmelte,
dér alting ved livet sig fryder,
dér altid kun lovsangen lyder.
5
Dér glemmes al angest og pine,
hvor Herren er alting for sine;
af lys og af fred og af glæde
er evig omlejret hans sæde.
6
O Jesus, o, hør, hvad vi bede:
Vær kraftelig med os hernede,
så levende står os for øje
dit hus på de evige høje!
7
Din Ånd i vor afmagt os styrke,
dit lys gennembryde vort mørke!
Din kærlighed, sød som dit minde,
vor sorg og vor død overvinde!
8
Lad, trods alle skyerne sorte,
os åbne se Himmelens porte!
Lad, selv midt i tårernes dale,
Guds herligheds håb os husvale!
Åb 21,1-4. N.F.S. Grundtvig 1848. Bearbejdet 1885.