Jeg har en ven - en rigtig sejler,
der vil ta` kegler i hver en havn.
Det var en svend, der går på varmen,
og midt på armen, der står mit navn.
Så brav og ærlig, ja, han er herlig,
når han mig kærlig
ta`r i sin favn.
Jeg har en ven, en rigtig sejler,
der vil ta` kegler i hver en havn.
Hvor er min kone?
Hun er rejst bort med en ven.
Hvor er min kone?
kommer hun aldrig igen?
Jeg gi`r en krone -
for at få hende igen,
skønt, hvis De har set min kone,
vil det undre Dem.
Det er dig, jeg kan li`
giv mig lov til at fri, Ane-mari.
Jeg skal gå klokken ti,
så er alting forbi, Ane-mari.
Så længe jeg sejler, jeg længes min ven,
men når jeg er hjemme, du har mig igen.
Du er mit sværmeri,
det er dig, jeg kan li`, Ane-mari.
Den sømand han må lide
langt mere ondt end godt, godt godt,
beskøjterne han tærer,
de glider ned så småt.
Hej kom faldera, hurra,
de glider ned så småt.