Den glade vandrer kaldes jeg,
for sorgløs er min færd.
Den endeløse landevej,
den står mit hjerte nær.
Falderi, faldera,
den står mit hjerte nær.
Vi sejled op ad åen,
vi sejled nedad igen,
det var vel nok en dejlig sang,
den skal vi ha` endnu engang.
Vi sejled op ad åen,
vi sejled nedad igen,
bare frem og tilbage
hæng i, min gamle ven.
En jæger gik at jage.
En jæger gik at jage.
En jæger gik at jage,
udi den grønne skov.
/:Er du med på jo, er du med på ja,
er du med på tra la la,:/
En jæger gik at jage,
udi den grønne skov.
I Heidelberg der tabte jeg mit hjerte,
for et par øjnes trylleri,
kastanien lyste med sin hvide kærte,
og viste vej, på hver en lønlig sti,
hvergang en pigemund mig siden fristed,
det var forgæves, thi hvor intet er,
ak nej, mit hjerte har forlængst jeg mistet
- Det tabte jeg i Heidelberg.