Melodi: I en kælder sort som kul
eller: Højt fra træets grønne top
eller: Turen går til Nødebo
En der fylder <seksti/syvti/...> år,
ud'n at miste modet,
hvem er såd'n labert skår?
nydelig i hoved'.
Hvem er såd'n en venlig sild?
nogen siger: meget mild!
XX og hun fylder,
rundt og vi hend' hylder!
Hun er da en dejlig en,
fuld af krummelurer
men fra nu af går hun te'n,
og får dybe furer.
Hagen bli'r til fler og fler,
rynkerne man bedre ser,
hun bli'r også skrumpen,
li'som høns i rumpen.
Ak og snart så må hun ha'
nogle længre arme,
hvis avis hun læse ska'
hun bli'r fuld af charme.
Og hun stifter nok en klub,
hvor de sidder med en lup,
for at se hinanden(s),
rynker dybt i panden!
Ansigtsløftning koster dyrt,
men det må du have
men bliv ikke helt forstyr't,
ønsk dig det som gave.
Og har ingen råd, har jeg,
alletiders råd til dig,
gikken gukken gakken,
sæt en klem' i nakken!
Og du <seksti/syvti/...> bli'r i år,
og en ældre dame,
og vi tror dig godt det går,
du bli'r god reklame.
Men nu ved du hvad der sker,
du bli'r ældre hvert kvarter,
spejle aldrig mere,
dig som før levere.
Og en skammel må du ha',
for det må de gamle,
når du ud af døren ska',
må du frem dig famle.
Bisserne kun bruges kan,
til at si' som Anders And,
og så kan du mimre,
når du fletter fingre.
Skidt med det du gamle ged,
man må se i øjet,
det kan ikke blive ved,
med at vær' fornøjet.
Uldne konebukser må,
du ha' på når ud du gå,
når du i dem trækker,
de til knæ'ne rækker.
Kære XX gamle ven,
ta' det bare roligt,
YY han med alderen,
følger dig så troligt.
I kan sammen nusse om,
snakke gigt og dårligdom,
men lad os nu skåle,
mens du kan det tåle!