Fra filmen »En pige med pep i«, 1939
Musik Kai Normann Andersen tekst Mogens Dam
Røg og musik det er aldrig sundt
for teint og åndedræt eller hjertefred.
Alle eroterne flagrer rundt,
der skal så lidt til, at de slår sig ned.
Først et lille blink, så en lille drink,
så en kende kærlighed.
Ilden blusser op
i den lille skrøbelige krop.
Hånden bli'r distræt, kæler for et knæ,
er der noget særlig ve'et?
Det er ikke meg't, men allivel "idiots - delight".
Søde smil, fingerflet, alt bli'r sat på et bræt.
Først et lille blink, så en lille drink,
så en kende kærlighed,
hvad det bliver til,
ja, man kan jo tænke, hvad man vil!
Du, som har sorg i dit unge sind
og tror, du aldrig når til at elske mer,
Herregud! gå ud af dit gode skind!
Vær lidt letsindig og se, hvad der sker!
Først et lille blink, så en lille drink,
så en kende kærlighed.
Det er min recept,
De kan sør'me tro, den virker pept!
Find et lille fæ,
så er den o.k.
er hun som en snerle ble'et
slynget op ad dig,
så er resultatet straks på vej.
Sku' vi to danse lidt,
smelte sam'n ømt og hedt?
Først et lille blink, så en lille drink,
så en kende kærlighed,
det er mit program,
hvis De sku' ha lyst at være ham.