www.123hjemmeside.dk/Svend-Erik1/12231137
Fem stive pægle er en anstændig liter rom,
Og Eva var en charmetrold, som Adam syntes om.
En terning er en chance, et kys et halvt forlis,
men gamle Harkestræde er mit eget paradis.
På gaden i Venedig man sejler rundt i vand,
i Norge tripper jenterne omkring på Karl Johan.
På Stockholm trottoirer små söta flickor gå,
men der er Harkestræde, som jeg bare tænker på.
Fra Halifax til Dover hver sømandsgut er tro,
for på Atlanten findes hverken pige eller kro.
Men Nyhavn og Skt. Pauli forslår kun li' sådan,
som sytten alen kæde på femhundred favne vand.
Lad pigemunde friste med kys som sød sukat,
det bli'r jo aldrig andet end syntetisk surrogat.
Når Harkestræde lokker med Majas søde navn;
oh, havn, oh, stavn, oh sømandssavn, kom - ta' mig i din favn.
Så ene på sin pude en sømandsbrud har drømt,
men vent kun til han kommer hjem kurrasig og forsømt.
Da sukker Amor stille ved pigens glade smil;
her regner man vist ikke mer' med bue og med pil.
Og dansegulvet syder af tango, øl og kys,
matorens hjerte banker under hyldeblomstens drys.
En snusklat bløde kurve, en moder sardin;
"Åh, er du syg, min stakkel - eller fuld, dit store svin"?
Lad vestenvinden blæse på pigens bag,
og rive mig i fjæset med sin tjæresalte smag.
Der oser af kamille, af rendesten og tang,
og Harkestræde fyldes af harminikaens sang.
Min Majas sytten somre, ak, livets skønne vår,
en dag bli'r du et helt geled af sure efterår.
Så tygger jeg min skr bag blomstrende gardin,
og hygger mig på anden vis: tro, håb og brændevin.
En nat skal man jo falde for knokkelmandens hånd,
han pikker på min rude med sin slidte strygespån.
"Tag tørn, du blege høstmand, du raslende gesandt,
kom, tøm et bæger med mig på min hårde sengekant"!
Og medens rommen brænder og gurgler i mit svælg,
så løs for alle vinde i orkanens blæsebælg.
Lad gå da, for og agter, syng ud på sømandsvis,
og drik en skål, Klabautermand, til Harkestrædes pris.