Melodi: Klaus Brinch - Tekst: Klaus Brinch
Da foråret kom første maj klokken fire,
begyndte en sørøvers træben at spire.
Han stirred' på benet, studered' det nøje,
men troede ikke sit eneste øje.
Selv da han om aftenen skulle til ro,
var træbenet ikke holdt op med at gro.
Om morgenen løftede benet hans dyne
og under den kom der en stamme til syne.
Og da han stod op og gik ud for at bade,
sprang træbenet ud med de skønneste blade.
Da sank som en skude hans sørøvermod,
han satte sig ned på en stol og slog rod.
Nu sidder han hjemme hos sørøverfruen,
med benet i potte og pynter i stuen.
Og hun går og vander, den flittige kone,
i skyggen af træbenets prægtige krone.
Hun passer og plejer sin 'vilde krabat'
og gøder ham gerne med 'Superfosfat'!
Fra 'Min bedste tid' , Viseværket.