Bjarne Haahr 1978 - Nis Petersen 1926
1 To gyldne sommerfugle fandt hinanden,
og otte gyldne vinger bar dem bort;
en lillebitte skovmus fandt en anden,
og de - nå-ja, de fristedes af fanden,
og livet er så altfor, altfor kort.
2 Madonna riede med silketråde
så fermt, at der føg trevler trindt omkring.
To spætter koblede så spættekåde,
at gøgen dydeligt tog fat og spå'de
dem reden fuld af spættekåde ting.
3 Der skød primula og anemoner,
og der skød gøgeurt af jordens lænd.
Der kom hundreder af millioner
af muntre, lattermilde blomsterkoner
og muntre, lattermilde blomstermænd.
4 For det var forår, og der var larmen
i hver en lysning af solens værk,
og på en græs pude midt i varmen
sad smedens tøs knappet op for barmen
og sy'de løs på en lille særk.