For alle de små blomster (62)

For alle de små blomster, der dog er til i år,
og fugle, det er ikke til at sige.
Så fin og frisk og fager som bøgeskoven står,
ja, dertil har jeg aldrig før set lige.
Og hvor jeg vender øjet hen, jeg ser så sære ting,
det løfter så forunderligt herinde i mit sind.
Jeg mærker i år:
I Danmark er det vår,
det løfter så forunderligt herinde i mit sind,
naturen er forandret, eller jeg har været blind.

Om morgenen da flyver de fugle ud med sang,
som om, de for nattero vil takke.
Og går jeg ned ved bækken en aftenstund engang,
da er det, som bølgerne ku' snakke.
Så hvisker det så sælsomt i ellekrattets løv,
hver lille blomst hun nikker mildt og siger til mig:
Tøv! Jeg mærker i år:
I Danmark er det vår,
hver lille blomst hun nikker mildt og siger til mig:
Tøv! Naturen er forandret, eller jeg har været døv.

Og folkets liv er heller knap, som det plejer van,
der skyder blomst i mangen simpel hytte;
og vil I bare vente endnu et lille gran,
så bliver bonden landets bedste støtte.
De gamle folkeviser, der har lydt ved kamp og leg,
det er som fugletoner, jeg kan høre på min vej!
Jeg mærker i år:
I Danmark er det vår,
det er som fugletoner, jeg kan høre på min vej!
Det hele er forandret, eller også er det mig!

Mads Hansen.