Mel.: O store Gud, din kærlighed
De helliges samfund - Ordet - 393
1
Fra Himmelen hid til os ned
skal alt vort gode komme,
vi selv slet intet kan og véd
at gøre os til fromme;
på Herren må
vi håbet slå
og fast på ham da bygge;
hos ham ej er
omskiftelser
og ej forandrings skygge.
2
Han ved sit ord og Helligånd
til livet os genfødte,
at vi som planter af hans hånd
skal som en førstegrøde
med troens frugt
bepryde smukt
vort levned alle vegne;
så skal hans kraft
os give saft
og nåder på os tegne.
3
Gid derfor vi med fyrighed
og hjertens andagt høre
Guds ord, som vi til fulde ved,
os salige kan gøre;
gid også med
betænksomhed
om Herrens ord vi tale
og ikke om
Guds helligdom
med løse læber prale!
4
Og om Guds ord vor synd og skyld
med straffen heftig rører
og trykker på den giftig' byld,
som os vor død tilfører,
anklag ham ej,
tag ej på vej
med ufornuftig vrede,
i stedet må
vi kysse på
Guds mund og ham tilbede.
5
Gud, ved din Ånd os så bered,
at daglig vi aftvætter
vor ondskabs overflødighed(1)
og syndens fule pletter,
at hver kan se,
vi os beté(2)
ny skabninger at være,
der for din stol
og ansigts sol
vil ses i Himlens ære.
Jak 1,17-21. Thomas Kingo 1699.
(1) overflod, (2) vise