Gavesang 4
Melodi: Den evigglade kobbersmed
Hvad er en fødselsdag, når hele fyrre år man bli'r.
Så er alt det, som før er sket, jo helt den rene svir.
Før denne dato gled det hele ganske smertefrit.
Nu går det ned ad bakke, åh hvor er det grueligt!
Tra-la-la ...
At spille vildt med musklerne, ja det er slut såmænd,
på stranden som charmeur, det er passé min gamle ven.
Det kan en ældre herre på den alder ikke mer',
kun smøge buksebenet op - dog kun til dine knæ'r.
Se håret vokser smukt endnu omkring de fyrre år,
men snart så kan man tyd'ligt se, det falder hår for hår.
Snart sidder du som skaldet, trøstespiser og bli'r tyk,
så derfor har vi ofret os, og købt dig en paryk.
Som fyrreårig kan vi godt forstå, at du bli'r træt,
du spiser alt for meget, selvom du er nok så mæt.
Din ryg bli'r kroget, benene de bøjer under dig.
Et tredje ben vil sikkert hjælpe på din fremtidsvej.
En næse fin og ny har vi skam også medbragt her,
en gammel dansk skal lugtes, det skal også sure tæer.
Hvis slåmaskinen driller, skal den ordnes i en fart,
med nye briller kan du se det tydeligt og klart.
Det store smil på læben klarer du nu her og hist.
At tænderne er løse, ak det ved vi ganske vist.
Vi har et par i lommen, det er ikke no'et problem,
så luk nu op din mund en gang, nu skal du prøve dem.
Ja, alderen har sat sit præg på dig, dit sølle skind,
du fryser og er kuldskær ved den mindste lille vind,
men derpå råder vi nu bod med denne frakke her.
Mon ikke alle mener, at den ganske godt dig klæ'r.
Når skattemor hun hvisker kærligt: "Hvor jeg elsker dig"
og amoriner svæver løs omkring i munter leg,
så spidser du dit øre og må ofte sige: "Hwa?"
Med tragten kan det høres, så den må du også ha'.
Har vi nu vær't for stygge mod en stakkels gammel fyr?
Vi holder alle sammen af dig, trods alt det postyr.
Derfor vi alle rejser os og siger lykke til,
hvis du os alle tilgi' vil OG Gl' ET KÆMPESMIL!
Gavesange kan bruges, når "drillegaverne" skal overrækkes.
Du kan bede fødselaren rejse sig og gøre sig klar til folkets hyldest. Derefter
overrækkes gaverne en efter en, og det er jo klart, at fødselaren straks skal
prøve, om de passer. Eller du kan overrække gaverne i en stor kasse, kurv
eller bundet på en stuebirk, en gren og lignende. Fødselaren pakker gaverne
op, efterhånden som sangen skrider frem.
V.H.Schmidt
Brugernes vurdering
4,5
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 19.969 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.