Komponist Svend-Aage Petersen - Tekst Lillian B. Olsen
Dette her er visen om Per Madsens gamle ged,
den sku' fikses vældigt op så den blev sendt af sted,
til Jens Smed der skulle sætte sko på gedens ben,
men da den kom hjem igen af sko, der var ej en.
se - gedebukke lugter jo, men ikke af chanel
denne lugt fik smede-svenden til at sig' farvel,
han tog sit gode tøj og gik med megen hån og spåt,
"Skal geden også være her? Så må du ha' det godt".
Jens Smed han gik så stille rundt, og fandt det hele frem
nu manglede han det vigtigste "Mon geden var rendt hjem?"
Den havde stået længe op, men var nu blevet sløj,
og tog sig nu en middagslur i smedens pureløg.
På slesk maneger Jens Smed han gik og sludred' med sin ven,
"Vi to skal snakke sammen lidt, og hurtigt ordne den,
men gedebukke har jo horn, det blev en farlig sag,
for denne her den planted' sine to i smedens bag.
For fanden og for helvede hold op din dumme mær,
du er en tossed' kugle som man ej kan komme nær,
men geden så på smeden og den tænkte åh dit kvaj,
det skal sgu volde dig besvær at sætte sko på mig.
Jens Smed var ikke rigtig stolt af disse hersens sko,
han havde lovet geden klar til ca. kvart i to,
men ingen ting var sket den gang da klokken den slog et,
jo -- for resten havde smeden nu i sine bukser skidt.
Med havens største gulerod han lokked' for sin ged,
han havde drysset sukker på - så det gik rask af sted,
på grøftekantens grønne græs der fandt Per Madsen to:
En smed foruden bukser, og en ged foruden sko.