Genfortælling

Der er en ting, som jeg tit tænker på
at kære børn mange navne kan få,
der er en legemsdel, der er populær,
men som kun handyr og mændene bær'.

Hvad ka' man sige om såd'n en svend,
jo, no'en har kaldt den for damernes ven,
og guleroden er osse et navn,
for den er sund, og den ka' gøre gavn.

Hvad skal vi kalde den prægtige fyr,
som bæres rundt af den brunstige tyr?
Er der mon nogen, der tvivler på svar't,
det er en kofanger, det er da klart.

Og ska' vi prøve at se på en hest,
jeg ved sgu ikke, hva' syn's I er bedst,
tanken om hoppestav er ikke fjern,
eller hva' si'r I til et hyppejern?

Når frøken mis går og jamrer hver nat,
så ved hver hankat, hvordan det er fat,
så vil hun trøstes, det' lige hva' hun vil,
lidt misforståelse trænger hun til.

Og har man set, når en elefant
stolt præsenterer sin store gigant,
er der kun et navn, at gi' såd'n en
ja, det er klart, det' det femte ben.

Jeg har en god ven, der er journalist,
han hørte visen, og sa'e så til sidst:
Har du et navn, jeg ka' bruge om min?
hva' med et pressejern, ja, den er fin.

Men det kan ske, at Karl Børge bli'r slap,
og når det sker, så er den sgu skrap,
man kan kun grine af sådan en kyk,
kalde den skuffejern, hvis man er styg.

Er man l gang, ka' man nemt blive ved,
men Vl ma slutte, før det ender med,
at moppedrengen bli'r gammel og slidt,
og falder af, og må sættes i sprit.

Tekst: Hans Møller
Musik: Frank Leon
Sunget af Anni (1974)