Musik: Karl Hagen Jørgensen.
Den Foraarsdag, da Solens Skin
ej Genskær fandt i danske Sind,
da Alvor føltes i vort Bryst,
den Dag, da lød vor Konges Røst:
Gud bevare Danmark.
Fra Vesterhav til Øresund
hvert Barn og Voksen tav en Stund;
vi knapt forstod, hvad der var sket,
og Landet over blev der bedt:
Gud bevare Danmark.
Og der gik Vinter, der gik Vaar,
vi leved under nye Kaar,
men ingen havde Bønnen glemt,
den laa i alle Hjerter gemt:
Gud bevare Danmark.
Og i al Fremtid, tung og let,
til Folkets sidste Aandedræt,
hvad end der saa i Verden sker,
vor Konges varme Bøn vi ber:
Gud bevare Danmark.