Hængepilen

Jeg har en lille have, hist derhjemme hvor jeg bor,
et dejligt stykke jord,
hvor næsten alting gror,
i denne lille have står en dejlig hængepil,
den passet og den plejet blev af salige Emil.
Men jeg er så ked a',
den hænger ned a',
så jeg har ønsket mig så tit,
at den må gerne stritte lidt.
Jeg er så ked a'
den hænger ned a',
for i min lille have skulle alting gerne stå.

Nu har den fået gødning, næsten alt hvad tænkes kan,
hormoner mindst en spand,
og kalk opløst i vand.
Og den har fået vitaminer, porter, øl med mer',
men stadigvæk den keder mig, hvergang jeg på den ser.
For jeg er så ked a',
osv,

Nu har den fået stivelse, men stadigvæk jeg ser,
så jeg græder og jeg ber',
for den hænger mer og mer.
Og at jeg går med længsler, lægger der på ej jeg skjul,
hver aften sidder jeg og si'r til min kanariefugl:
Jeg er så ked a'
osv.

Nu har jeg prøvet alting, så nu ta'r jeg mig et hvil
med et vemodigt smil,
jeg prøver restenil,
for jeg er ung endnu, og endnu kan jeg vågne op til dåd,
hvis bare én i salen her ku' give mig et råd.
For jeg er så ked a',
den hænger ned a',
så jeg har ønsket mig så tit,
at den må gerne stritte lidt.
Jeg er så ked a',
den hænger ned a',
for i min lille have skulle alting gerne stå.

Tekst & Musik:
Otto Andersen
Sunget af Grethe Elin og Lille Palle (Palle Andersen)