C. Hostrup.
Høje Nord, Friheds Hjem!
ej for Mørket til at true
men for Solen til at lue
og for Liv til at gro frem.
Lad det bryde, lad det gære!
Stem ej Strømmen, taal dens Brag!
Den vil bære
Grøde til en Sommerdag.
Høje Nord: Sangens Bo!
ikke deri, der dvale binder
den, der tænder Glød paa Kinder,
først gør fri og saa gør fro.
Kald dit Kor fra Skovens Sale!
Lær i Sky det Vinger slaa!
Lær det dale
dybest ned i Bondevraa!
Høje Nord, Haabets Borg!
hvor det op i Mulmet vælder,
hvor utrættelig det melder
Vaarfryd efter Vintersorg. .
Nyn det ind i Drenge kække,
saa de ler ad Jætters Larm!
lad det lægge
Lys i Tanken, Staal i Arm!
Høje Nord, Kæmpehal !
Det er Tid, at Kraften kendes,
det er Tid, at Sener spændes,
Tid til Stigen eller Fald.
Kald paa Heltene, der blunde!
Saml i et de skilte Raad!
Og i Munde
læg os Ordet, som er Daad !