Mel.: Thomas Laub 1919
Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse - 344
1
Højhedens Gud, som kom herned
i ringhed klædt!
Lovsangen er din rettighed,
hvor du er stedt.
Sorgen er dyb i Zions stad,
gør med dit smil den sjæleglad!
Da skal din pris den udsjunge.
2
Fjendernes tale her fik magt,
vor mund de bandt;
lad os forstå, hvad du har sagt,
er evig sandt:
du er vor frelser uden svig,
du vore synder tog på dig!
Da skal din pris vi udsjunge.
3
Du os har lært din egen bøn
ved barnedåb;
hør du os, Guds enbårne Søn,
al jordens håb,
også vort håb, som hjem du gav
borte på holme her i hav!
Da skal din pris vi udsjunge.
4
Salig er den, som du har kaldt
hos dig til ly,
har ham til borgerskab udvalgt
i Zions by.
Mæt du vor sjæl, i hunger tom,
rigelig i din helligdom!
Da skal din pris vi udsjunge.
5
Hør, Herre Jesus! Frelser, hør
din lille flok,
sørgende dybt på danske øer
med årsag nok!
Kvæles ej lad den lovsang ny,
som er genfødt til fart i sky!
Da skal din pris vi udsjunge.
Sl 65. N.F.S. Grundtvig 1864.